Artikel top billede

Tidl. videnskabsminister får nyt it-job

Charlotte Sahl-Madsen skal stå i spidsen for usædvanligt it-projekt i Sønderjylland.

Den tidligere videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) har fået et nyt job i it-verden. Hun bliver direktør for et usædvanligt fusionsprojekt i Sønderborg, der rummer en international kunsthal for digital kunst, et forsknings- og udviklingscenter for it i undervisningen samt et formidlingscenter for velfærdsteknologi.

Den råde tråd gennem kunsthallen er teknologi men i forskellige former som kunst, undervisning og erhverv. Der er tale om et langsigtet projekt, og selvom den tidligere minister allerede er tiltrådt som direktør, er kunsthallen indtil videre kun på tegnebrættet. Den amerikanske arkitekt, Frank Gehry har tegnet de første skitser til kunsthallen, der skal opføres på Sønderborgs nye havnefront inden 2017.
 
Her skal der blandt andet arbejdes med formidling af ny teknologi for at inspirere små og mellemstore virksomheder. Den forventede anlægssum er på mellem 200 og 300 mio. kr.

"I Sønderborg har vi tradition for at tænke stort og internationalt. Det var tilfældet, da vi byggede Alsion, der i dag rummer universitet, koncertsal og iværksætterpark. Og det er tilfældet med den nye Kunsthal, hvor vi nu skaber en spændende symbiose mellem digital kunst, digital undervisning og den nyeste teknologiske udvikling indenfor f.eks. velfærdsteknologi. Derved håber vi at kunne inspirere byens borgere og turister, men i lige så høj grad skoleelever, lærere og forældre samt de små og mellemstore virksomheder", siger Peter M. Clausen, der er formand for Sønderborg Havneselskab.

Charlotte Sahl-Madsen oplyser at hun efter valget i september og hendes farvel til ministerposten har haft jobtilbud fra erhvervslivet, forsknings- og it-verdenen og kulturlivet i ind- og udland.

"Jeg har været utrolig privilegeret og er meget smigret over de anerkendende tilbud. Når det i sidste ende er Kulturhallen, jeg har valgt at takke ja til, skyldes det, at stillingen er den suverænt mest uforudsigelige og ubetinget mest ambitiøse. Mit entreprenør-gen blev i den grad pirret. Som udgangspunkt har vi en vidtløftig idé, en meget attraktiv byggegrund og endnu ikke en eneste krone at bygge for! Det skal vi inden 2017 have omsat til store kunstoplevelser i enestående arkitektur, inspirerende undervisning og formidling af velfærdteknologi til borgerne og virksomhederne," siger den tidl. minister.

Hun har tidligere været ansat som udviklingschef i Lego og direktør for Lego Visionlab og fungeret som adm. direktør for oplevelsesparken Danfoss Universe på Als.

Nu skal der arbejdes med "new digital art" og forsknings- og udviklingsaktiviteter indenfor digital undervisning.

"Kunsthallen fokuserer på digitalisering. Som videnskabsminister med ansvar for bl.a. it og tele har jeg fået stor indsigt i de enorme muligheder, digitaliseringen rummer for den enkelte og for samfundet. Men begrebet "digitalisering" er dog meget abstrakt, så med Kunsthallen vil vi bringe det i øjenhøjde og vise konkrete eksempler, som de besøgende kan afprøve direkte," siger Charlotte Sahl-Madsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere