Artikel top billede

Politikere fører kniven: Teknologirådet må lade livet

Et mangeårigt it-råd må lade livet efter bred politisk aftale i Folketinget.

Teknologirådet bliver nedlagt.

Det er et bredt flertal i Folketinget blevet enige om i en ny aftale om forskningsmidler.

Aftalen, der er kommet i stand under uddannelsesminister Morten Østergaards (R) forhandlinger, indebærer, at der samlet bliver fordelt 986 millioner kroner til forskning og innovation.

Hovedparten af pengene findes i forskningsreserven, mens 300 millioner kroner skal findes ved nedlæggelse af rådet og en strammere indkøbspolitik.

"Det (de 300 millioner kroner findes ved, red.) sker blandt andet ved igangsættelse af sjette fase af statens indkøbsprogram, ved ophør af bevillinger til analyser på uddannelsesområdet samt nedlæggelse af Teknologirådet," står der nederst i en udsendt pressemeddelelse.

Ifølge Teknologirådets egen hjemmeside modtager rådet årligt et tilskud via Finansloven på omkring 10 millioner kroner. 

Partierne bag aftalen er ud over regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og De Konservative.

Rådet i chok

I rådet mødes meldingen med chok af formand Annette Toft, næstformand Hanne Severinsen og sekretariatschef Lars Klüver, der har udsendt en fælles meddelelse.

"Vi har i Teknologirådet fået den chokerende nyhed, at man vil nedlægge rådet i forbindelse med aftalen om fordeling af forskningsmidler," lyder det i en fælles meddelse fra de tre.

"For os er det chokerende, fordi vi jo ved, hvor meget det danske samfund får for de 10 millioner kroner, man giver til Teknologirådets drift," skriver de videre.

Rådets folk peger på, at institutionen i 2011 har skrevet kontrakter med EU for over 13 millioner kroner og dermed henter flere penge hjem til Danmark, end den får i statslig bevilling.

Fremadrettet håber rådets ledelse på overlevelse i en eller anden form.

"Vi håber, at det er muligt at få en dialog om, hvordan man på den ene eller anden måde kan videreføre Teknologirådets arbejde," skriver rådet.

Vidt forskellige aspekter af it

Teknologirådet blev oprettet af Folketinget i 1995 og er en afløser for Teknologinævnet, der blev oprettet i 1986.

Igennem årene har rådet udgivet mange rapporter og gjorde sig blandt andet i 2002 upopulær i visse kredse efter en rapport om open source.

Faktisk kaldte Microsofts daværende administrerende direktør rådet for dybt utroværdigt. Men også elbiler, privacy, patenter og it-sikkerhed har været på dagsordenen for rådets arbejde.

Én gang om året aflægger Rådet beretning til Folketinget og regeringen.

Du kan se rådets publikationer her.

Rådets bestyrelse består af folk fra vidt forskellige organisationer og virksomheder, lige fra Prosa og HK til IBM, CBS og Danske Regioner.

Computerworld arbejder på at få et interview i stand med uddannelsesminister Morten Østergaard (R).




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere