Artikel top billede

Virgin-chef indvier rum-lufthavn

Richard Branson har åbnet den første kommercielle rumlufthavn.

Mandag kunne Virgin-milliardæren Richard Branson indvie den nye Spaceport America sammen med guvernøren i New Mexico, Susana Martinez. Det er verdens første, kommercielle rumlufthavn og det er herfra, at Virgin Galactic vil sende betalende passagerer ud i rummet fra næste år.

Der var inviteret 800 gæster til åbningsceremonien, herunder 150 personer, som allerede har betalt de 200.000 dollar for en tur med SpaceShipTwo. Blandt gæsterne var også Buzz Aldrin, som er det andet menneske der har sat sine ben på månen.

Ifølge Virgin Galactic har 450 personer allerede købt billet til rumflyet. Der skulle være en del kendte personer på listen, herunder fysikeren Stephen Hawking og filminstruktøren Bryan Singer.

Lufthavnens bygning - der både skal fungere som terminal og hangar - er på 10.000 kvm og der er en start- og landingsbane på 3,2 kilometer til det særlige fly, WhiteKnightTwo, der skal fragte rumfartøjet ud på kanten af rummet.

I bygningen er der også plads til et kontrolcenter, træningsfaciliteter, et område for venner og familie og et offentligt udstillingsområde til turister.

Selve turen på lidt under tre timer består af flere faser. WhiteKnightTwo transporterer rumskibet kaldet SpaceShipTwo op i en højde af 15.240 meter, hvorefter rumskibet kobles fra og fortsætter alene ud til kanten af rummet. I fem minutter kan passagererne opleve vægtløshed og nyde udsigten fra rummet.

Branson og hans to børn bliver de første passagerer, der tager turen ud i rummet med SpaceShipTwo. Det bliver formentlig i efteråret 2012. Branson havde ellers lovet at være klar allerede i 2007, men projektet har været ramt af mange forsinkelser og kostet flere penge end ventet.

En arabisk investor fra Abu Dhabi købte i 2009 en tredjedel af Virgin Galactic for 280 millioner dollar.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere