Artikel top billede

Samsung skal fortsat levere chips til Apple

Trods patentkrigen vil Apple fortsat bruge Samsung-chips i sine produkter.

Det aktuelle patentopgør mellem Apple og Samsung ser ikke ud til at påvirke forholdet mellem de to giganter. Apple vil fortsat bruge chips og teknologi fra Samsung i sin kommende iPhone 5. Det skriver digi.no.

"Apple har forhandlet med Samsung om levering af quad-core A6-processoren til den næste iPhone. Det ser ud til at Apple har konkluderet at Samsung er en kritisk forretningspartner," siger en direktør fra en af Apples koreanske underleverandører til Korea Times.

Det menes at A6-processoren skal fremstilles på Samsungs fabrik i Texas.

Tidligere har der været rygter om, at taiwanesiske TSMC skulle fremstille A6-processoren. Men det ser ikke ud til at være tilfældet.

"Samsung Electronics vil bruge sin avancerede 28-nanometer proces-teknologi til at fremstille kvalificerede A6 mobile processorer. TSMC skal fremstille specielle chips med Apples design, men kun i små mængder," siger direktøren.

Hverken Samsung eller Apple vil kommentere historien, men Samsung-topchef Choi Gee-Sung har tidligere fortalt journalister at Samsung vil håndtere det juridiske opgør med Apple uafhængigt af sine øvrige forretninger med selskabet.

Samsungs kronprins Lee Jae-Yong deltog da også i mindehøjtideligheden for Steve Jobs i Palo Alto søndag. Han havde ved samme lejlighed også et møde med Apple-chef Tim Cook.

Apple har ellers forsøgt at stoppe salget af Samsungs tavlecomputere og smartphones i USA, Europa og Australien, og Samsung har omvendt forsøgt at få et fogedforbud mod Apples iPhone - som altså indeholder chips fra Samsung.

TSMC er angiveligt ikke i stand til at levere chips i de nødvendige styktal og til den ønskede pris, så Apple er tvunget til at handle hos Samsung.

Det menes at Apple vil købe processorer, hukommelse, displays og andre komponenter til en samlet værdi af mere end 40 milliarder kroner hos Samsung alene i år. Dermed er Apple også Samsungs største kunde i udlandet.

En anden kilde i den sydkoreanske chipbranche siger til avisen, at iPhone 5 og iPad 3 bliver lanceret i første kvartal af 2012.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere