Artikel top billede

(Foto: World Economic Forum/swiss-image.ch / Monika Flueckiger)

Murdochs iPad-avis har alt for få læsere

Den berømte iPad-avis The Daily er slet ikke tæt på den halve million abonnenter, der er nødvendig for at få projektet til at løbe rundt.

I starten af februar kunne News Corporation-ejeren Rupert Murdoch præsentere den længe ventede iPad-avis The Daily i New York. Der er ansat mere end 120 journalister til at producere The Daily, der skal levere op til 120 sider med nyheder om dagen til iPad-ejere for 99 cent om ugen eller 39,95 dollar om året.

Nu har avisen for første gang afsløret tal for antallet af abonnenter - og det ser ikke så godt ud. The Daily har 120.000 aktive læsere om ugen, heraf er 80.000 betalende abonnenter. Der er altså 40.000, som ikke betaler og blot bruger den gratis prøveperiode på to uger.

I foråret sagde Rupert Murdoch, at man behøver 500.000 betalende læsere for at få projektet til at løbe rundt.

Men udgiveren Greg Clayman siger til AdAge, at man ser The Daily som et flerårigt projekt, og det kan tage tid inden man begynder at tjene penge på projektet.

The Daily er mere end bare "endnu" en avis - den bliver set som et eksperiment, som skal vise om tavlecomputeren kan etablere sig som et alternativ til de traditionelle aviser.

Ifølge Greg Clayman er det 15 pct. af dem, der tegner sig for den gratis prøveperiode, som ender med at betale for et abonnement. Han udtrykker optimisme selvom der er langt igen.

"Tallene viser at folk reagerer positivt på originalt indhold udviklet specifikt til denne platform. Premium-indhold ser ud til at fungere fint på en tablet computer," siger Greg Clayman.

The Daily udkommer kun til iPad og der er hverken en printversion eller en officiel webudgave, selvom det også er muligt at læse artiklerne enkeltvis på nettet og dele dem med andre på f.eks. Facebook. Men der kommer snart en udgave til Android.

De fleste af The Daily-abonnenterne har angiveligt valgt det dyrere årsabonnement til 39,95 dollar og de tilbringer i gennemsnit 20-30 minutter med iPad-avisen om dagen, fortæller udgiveren.

ComON har tidligere anmeldt The Daily og her efterlyste vi nytænkning i den digitale avis.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere