Boston køber Dataline

Konkursboet efter distributøren Dataline bliver overtaget af Christian Banzhafs Boston Distribution.

Boston Distribution i Farum har overtaget resterne efter den østjyske distributør Dataline, som blev erklæret konkurs i sidste uge. Boston satser nu på et fremstød over for mindre it-butikker og SMB-forhandlere – især i Jylland.

»Som it-distributionen ser ud i dag, er der tilnærmelsesvis duopol på markedet, og med dette tiltag er vi med til at fylde det tomrum, der er opstået efter de konsolideringer, som er sket i it-distributionen,« siger Bostons administrerende direktør Christian Banzhaf, som ser frem til at byde de tidligere Dataline-kunder velkommen i Boston-regi.

Sammen med aktiver og kundekartotek følge tre af de tidligere Dataline-medarbejdere herunder den hidtidige direktør Marianne Pedersen, som glæder sig til at tage tråden op i Boston-regi.

»Vi glæder os alle tre til at blive en del af Boston Distribution, der er en respekteret, anerkendt og loyal partner i branchen. Deres kunder er de store retailkæder, mens vi fra Dataline kommer med en hel masse mindre kunder indenfor blandt andet it-butikker, små og mellemstore forhandlere og kontorforsyning. Vores sortiment passer også godt sammen, hvor vi tilfører nogle produkter, mens vi med Boston kan få en hel masse nye produkter ud til vores forhandlere. Det bliver spændende,« siger Marianne Pedersen.

Fredag i denne uge afholder Boston lager-salg over de gamle Dataline-varer. Derefter er det planen at lukke det nuværende Dataline-kontor i Fredericia ned og i stedet flytte til et helt nyt Boston-kontor i nabobyen Vejle.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere