Databasefejl førte til politianmeldelse af Shg

Folkeregistrets liste over folk, der ikke vil have reklamer, den såkaldte Robinson-liste, med en lille million privatkunder er for stor til at man selv kan håndtere den, siger onlineforhandleren Shg, der netop er meldt til politiet af Forbrugerombudsmanden.

»Robinsonlisten er så lang, at vi ikke kan have den i et Excel-ark,« siger Eskild Jensen, Shg.

Han må i lighed med mange andre stole på eksterne partnere, når han skal have sendt reklamepost og kataloger ud. Og det giver sure kunder, når det glipper.

En lille million privatkunder vil nemlig ikke have adresseret reklamepost, som bliver sendt ud med postvæsenet. Selvom de tidligere har handlet med virksomheden, vil de ikke have kataloger, reklamebreve eller anden direct mail tilsendt. De har nemlig frabedt sig markedsføringsmateriale i den fysiske post ved at tilmelde sig den såkaldte Robinsonliste. Listen håndteres af de kommunale folkeregistre og ved seneste offentliggjorte optælling havde 800.000 danskere frabedt sig reklamerne.

Det volder besvær for forhandlere, der har svært ved at sortere deres kundedatabase i forhold til listen.

Som en forklaring på det fejlsendte katalog siger Eskild Jensen, at man ikke var klar over Robinsonlistens eksistens første gang, man sendte et katalog ud. Da den utilfredse kunde anden gang havde fået kataloget, skyldtes det et svigt mellem adressevaskfirmaet og City-mail, der skulle bringe katalogerne ud i København.

Han afventer nu en henvendelse fra politiet, og ender det med en bøde for det fejludsendte katalog, vil den blive betalt.

»Det er fair nok. Man kan godt forstå, hvis folk ikke vil have reklamerne,« siger økonomichef Eskild Jensen fra Shg.

Partner i direct mail-specialisten Harvest, Leif Kirchoff Larsen, bekræfter at forsendelser til personer på Robinson-listen nærmest pr. automatik fører til en bøde.

»Det er virksomhedens ansvar, i dette tilfælde Shgs, at rette sig efter modtagernes ønsker. Fejlen er næsten altid, at virksomheden bruger gamle lister, som ikke er opdateret med de nyeste versioner af Robinsonlisten,« siger han.

Den seneste udgave af Robinsonliste fylder 211 MB og Leif Kirchoff Larsen forklarer, at det ikke er muligt for virksomhederne selv at håndtere de mange adresser. I 2007 fik et forsikringsselskab en bøde på 5.000 kroner for at sende et brev med et forsikringstilbud til en person, som var på listen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere