I-datas direktør meldt til politiet

Fondsrådet, som overvåger børsmarkedet, mener, at I-data tilbageholdt vigtige oplysninger, inden selskabet krakkede for et år siden. Derfor har rådet meldt direktør Nick Jensen til politiet, og der er muligvis søgsmål fra private investorer på vej.

Nick Jensen, direktør for I-data, der krakkede for et år siden, er blevet meldt til politiet for at tilbageholde oplysninger for investorerne på Københavns Fondsbørs og udsende fejlagtig information. Det skriver dagbladet Børsen.

Fondsrådet reagerer med en politianmeldelse, efter det er kommet frem, at et revisionsprotokollat anførte et langt større underskud, end Nick Jensen og bestyrelsen selv havde fortalt fondsbørsen. Alligevel blev investorerne ikke informeret.

Samtidig fortalte I-data, at den division af den canadiske netværksproducent Eicon Networks, som producerer udstyr til fjernnetteknologier, var blevet solgt, men købet gik i vasken.

Nick Jensen var hovedejer af I-data sammen med venturekapitalisten Mikael Konnerup, manden bag investeringsselskab Dico, der også var hovedejer af Jubii frem til salget til Lycos.

De to købte den danske producent af printstyring og førte selskabet ind på børsen, hvor det blev medlem af det fornemme selskab i KFX-indekset.

Bestyrelsen også i søgelyset

Pengene fra introduktionen på Børsen brugte Nick Jensen til en stribe opkøb, først og fremmest af det franske printstyringfirma MPI og af canadiske Eicon Networks, som var mest kendt for sine ISDN-adaptorer.

Netop Eicon Networks blev møllestenen om halsen på I-data og drænede kassen. Nick Jensen står i dag selv i spidsen for selskabet, der har fået canadiske investorer bag sig efter I-datas krak.

I første omgang gælder fondsrådets politianmeldelse kun Nick Jensen, men Nis Jul Clausen, professor i børsret ved Syddansk Universitet, føler sig ifølge Børsen langt fra sikker på, at sagen stopper der.

Han mener, at også formanden for bestyrelsen, N. E. Nielsen, der til dagligt leder landets største advokatkontor, Bech-Bruun Dragsted, og næstformanden, DSB-direktør Keld Sengeløv, kan blive trukket ind i den.

Foreløbig er Nick Jensen ikke sigtet i sagen, skriver Børsen. Politiet afventer, om kuratoren i I-data, advokat John Jakobsen, også vil komme med en politianmeldelse. Han har kritiseret ledelsen, men intet tyder på, at han vil melde den til politiet.

Nick Jensen selv afviser alle anklager, men han trues nu også af de investorer, som tabte milliarder på I-data-aktierne. Dansk Aktionærforening samler ifølge Børsen de utilfredse investorer og har overdraget deres sager til advokatfirmaet Osborne Clarke. Foreløbig har firmaet bedt kuratoren i konkursboet om yderligere oplysninger i sagen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere