Lenovo bekæmper Dell ved at hugge chefer fra konkurrenten. Den første udnævnelse var William J. Amelio, der blev hyret som topchef for virksomheden i julen 2005. Amelio har en fortid hos Dell, og han har utvivlsomt banet vejen for flere Dell folk.
Den 17. august hyrede pc-producenten yderligere to Dell chefer. Nemlig David Miller og Sotaro Amano, landechefer i henholdsvis Kina og Japan, skriver digi.no.
De to landechefer har tidligere arbejdet for Lenovos nye topchef.
Den 21. august hentede producenten Dells markedsansvarlige for Japan og Asien/Stillehavet, og senest har giganten hyret Christopher Askew, der hidtil har stået i spidsen for Dells Services i Japan og Asien/Stillehavet.