Fullrate presser TDC - frier til fiberselskaberne

Fullrate vil levere kobberforbindelse til elselskabernes kunder, indtil fiberet er klar til at give kunden tophastigheder. Det er en direkte trussel mod TDC, mener teleanalytiker.

Bredbåndsselskabet Fullrate går på usædvanlig vis på knæ for fibernetselskaberne, der meget vel kan sætte grå hår i hovedet på den gamle monopolvirksomhed TDC, der for et halvt år siden selv bejlede til fibernetselskaberne.

Mens TDC med nye, høje hastigheder og snak om HDTV nu går efter elselskabernes strube, så sender bredbåndsfirmaet Fullrate i dag en offentlig invitation ud til elselskabernes fiberfirmaer om at indgå et strategisk samarbejde, hvor Fullrate skal levere bredbånd til elselskabernes kunder, indtil fiberet ligger klar i jorden til at føre tophastigheder ud i hjemmene.

Hos Dansk Energi har fibernetkonsulent Christian Berg endnu ikke hørt flere detaljer om invitationen. Han har sågar ikke fået en selv, da Fullrate indtil videre blot er gået til pressen. Men senere i dag, onsdag, skal han mødes med Fullrate-direktør Stig Myken til en bredbåndskonference i Horsens, og Christian Berg fra Dansk Energi "glæder sig."

Teleanalytiker Torben Rune fra Netplan mener, at samarbejdet vil gøre det lettere for elselskaberne at nå ud til endnu flere kunder før TDC.

»Det her er humlen i hele udruldningsdebatten, for den udbyder, der kommmer først ud, er den, der løber med kunden. Vi har tidligere set, at så snart et bredbåndsselskab er ude i et område, så holder de andre selskaber sig væk,« siger Torben Rune.

Fibernetselskaberne har forskellige måder at rulle fibernettet ud. I mange tilfælde ruller elselskaberne fiberet ud, når de alligevel skal lægge nye elkabler i jorden, og andre gange vælger fibernetselskaberne at satse stort og grave fiber ned i en hel lille by. Men det går ofte langsom, og lige nu venter titusinder af kunder på at få fiberet lagt ud.

Her ser Fullrate sig selv som fiberselskabernes perfekte samarbejdspartner, da Fullrate har sit eget net i de store danske byer, kan justere sin strategi og således levere kobberbredbånd i elselskabernes navn og logo, indtil fiberet ligger i jorden. Og Fullrate leverer ikke TV, ligesom fiberselskaberne, og dermed er Fullrate i direkte konkurrence med elselskabernes strategi om at levere underholdning til danskerne gennem fiberet. Mener Fullrate selv.

Men bredbåndsselskabet hæfter sig ved, at de enkelte fiberselskaber har forskellige måder at køre butikken på.

»Vi er meget åbne over for forskellige former for samarbejde med de enkelte el-selskaber, så de selv kan vælge om Fullrate leverer dsl til fiberselskabets kunder eller om fiberselskabet leverer fiber til Fullrates kunder. Og der er desuden en række muligheder ind imellem, herunder at vi transporterer andres tv-signaler mod betaling,« siger Stig Myken.

Men udmeldingen er også opsigtsvækkende, mener teleanalytiker Torben Rune. Når elselskaberne springer til med fiber, vil Fullrate miste kunderne.

»Det er nok en erkendelse fra Fullrates side, at de kan se, at livstiden for kobber er begrænset. Det er meget sjovt, for TDC går jo ud med udmeldinger om, at nu kan man få nye, større hastigheder og mener, at man kan slå fiberselskaberne,« siger Torben Rune, og vurderer videre, at Fullrate må have justeret sin forretningsstrategi.

Men bredbåndsopkomlingen er tilsyneladende indstillet på at overleve konkurrencen.

»Fullrate har en klar strategi om at være en central bredbåndsudbyder. Det vil vi både i dag og den dag, hvor fiberteknologien har fundet en fælles standard og kan tilgås af alle danske husstande,« siger Stig Myken.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere