Torsdagens aviser om IT

Nordisk succes for Computer Associates. Bluetel-butikker starter for sig selv. Jyske Bank overvejer sagsanlæg mod Ehusets revisor. Tidligere Intel-medarbejdere sikrer trådløse netværk. TDC og fagforening mødes om fyringer. Talebeskeder på mobiltelefonen.

Nordisk succes for Computer Associates

Computer Associates har under ledelse af danske Per Kogut vendt en fiasko på det nordiske marked til en succes. Pengene fossede ud af kassen i det nordiske hovedkontor i Holte i de sidste af branchens jubelår, men mens resten af IT-branchen har haft det svært, har det amerikanske softwareselskab rettet op på sin forretning. I de seneste to regnskabsår har virksomheden i Holte tjent 204 millioner kroner til sin amerikanske ejer. (Berlingske Tidende)

Bluetel-butikker starter for sig selv

10 selvstændige forhandlere, der var med i den krakkede Bluetel-kæde, har åbnet deres egen kæde af mobilbutikker med navnet Telemesteren. Ifølge den daglige leder, Gugmund Sigurdson, er yderligere 10 forhandlere på vej ind i kæden, og målet er at nå op på 70 butikker fordelt over hele landet. Hovedkontoret skal gerne ligge i Herning, der er samme sted som Bluetel havde hjemme. Der er allerede indgået aftaler med Telia, Orange og TDC. (Erhvervsbladet)

Jyske Bank overvejer sagsanlæg mod Ehusets revisor

Jyske Bank overvejer at lægge sag an mod Deloitte & Touche, som var revisionsfirma for det krakkede Ehuset. Jyske Bank er mellem kreditorerne i konkursboet. De to banker har tilsammen 250 millioner kroner til gode. Kuratoren i boet, Jørgen B. Elmer, har indbragt Deloitte & Touche for Responsumudvalget for Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, der fungerer som revisorernes egen domstol. Hvis udvalget finder, at Deloitte & Touche har forsømt sine pligter, kan der komme et sagsanlæg. "Det undrede os meget, at værdierne sådan smuttede mellem fingrene på os. Derfor spørger vi os selv: Hvor var revisorerne i det her," siger Leif Bundgaard, leder af kreditafdelingen i Jyske Banks østlige divisioner. (Børsen)

Tidligere Intel-medarbejdere sikrer trådløse netværk

Firmaet Airwire, der er etableret af tidligere medarbejdere i Intels lukkede netværksudvikling i Danmark, har fået forhandlingen af et amerikansk værktøj, der kan overvåge trådløse lokalnetværk og sikre, at der ikke er huller i sikkerheden. (Erhvervsbladet)

TDC og fagforening mødes om fyringer

TDC mødes med fagforeningen Dansk Metal for at drøfte de 219 fyringer i selskabet. Dansk Metal har klaget over, at det er nødvendigt at fyre medarbejdere, når der var tilstrækkeligt mange ansøgere om frivillige fratrædelser. Administrerende direktør Henning Dyremose vil gerne høre, om fagforeningen har nogle klager over enkelte af fyringerne. Han vil ikke udelukke, at det kan komme på tale at genansætte enkelte af de fyrede, men han tror kun, at det vil ske i meget beskedent omfang. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Talebeskeder på mobiltelefonen

Vi kender de korte tekstbeskeder på mobiltelefonen, SMS'erne, og har også hørt om billedbeskeder, MMS. Men fremover skal mobiltelefonerne også have indbygget en walkie-talkie-lignende funktion, push-to-talk. Det arbejder blandt andet Nokia på. Med push-to-talk kan mobilbrugerne ligge korte beskeder på hinandens mobiltelefoner, men hvis teknologien skal bruges til samtaler, er det nødvendigt at sige "skifter", ligesom i en walkie-talkie. Kun én kan tale ad gangen. (Politiken)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere