EMC: Vi har Topnordic

Det er lykkedes EMC at få Danmarks største forhandler, Topnordic, på sin forhandlerliste, oplyser storage-giganten. Men det arrangement vil Topnordic ikke være ved. Faktisk afviser forhandleren, der hidtil har været blandt EMC-konkurrenten HP's vigtigste partnere, at man er blevet certificeret som EMC-partner.

Meldingen fra EMC er ellers klar og utvetydig:
»Topnordic er i november signet op som forhandler af EMC's produkter i Danmark,« kundgører administrerende EMC-direktør Kurt Bager overfor CRN. Han uddyber, at Topnordic både er autoriseret og certificeret som EMC-forhandler som sig hør og bør.

Topnordics administrerende direktør Claus Hougesen er dog tæt på at foretage en fuldstændig desavouering af den udmelding:

»Om vi er blevet certificeret EMC-forhandler? Nej da. Det er rigtigt, at vi har kigget på det, men konklusionen har været, at vi slet ikke har kræfter til at gå i gang med det endnu - vi har alt for mange andre ting på programmet. Det er gode produkter, men det hjælper jo ikke med gode produkter hvis man ikke også har en plan. På storagefronten har vi HP som leverandør og for os er fokus et nøgleord,« lyder det fra Claus Hougesen.

EMC er dog så sikker i sin sag at selskabet i sit nyeste kundeblad bringer en historie om sin nyeste forhandler, Topnordic. Derudover gør EMC dog ikke så meget ud af begivenheden, siger Kurt Bager.

Claus Hougesen siger, at det da er »meget muligt« at Topnordic har videresolgt EMC's produkter og vil gøre det fremover. Det bliver dog ikke i betydningen aktiv forhandler.

»Masser af producenter vil jo gerne have at man videresælger deres produkter. Men derudover har vi ingen særskilt aftale med EMC,« siger Claus Hougesen.

Men det har Topnordic, hvis man spørger EMC. For at videresælge EMC's produkter skal en forhandler være certificeret, og det er netop, hvad Topnordic er blevet i i denne måned, hævdes det.

»EMC's produkter går efterhånden hele vejen ned i skalaen og i dag hvor vi sælger en terabyte for under 70.000 kroner inklusive alt. Derfor har Topnordic også interesse i vores produkter, som i især i den lave ende er meget kanalorienterede. De er signet op og de vil begynde at forhandle vores produkter. Sådan er det,« fastslår Kurt Bager

I forvejen har EMC partneraftaler med Dell, Fujitsu Siemens og Unisys. Desuden er Four Leaf og Fujitsu Siemens distributører.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere