Virksomhederne fortsætter investering i sikkerhed

PLS Rambøll Management og Dansk IT har offentliggjort den syvende årlige rapport om IT-anvendelsen i de største danske virksomheder. Rapporten "IT i praksis 2002" viser at IT-sikkerhed fortsat har høj prioritet hos virksomhederne.

Næsten halvdelen af de adspurgte i analysen forventer stigende investeringer i IT-sikkerhed, hvilket skal ses i lyset af generelt mere afdæmpede investeringsforventninger.

Mange virksomheder har udarbejdet beredskabsplaner og fokuserer nu på at skabe en helhedsorienteret sikkerhed, som skal dække medarbejdere, partnere og kunder. Rapporten konkluderer at IT er integreret i forretningsprocessen i en sådan grad, så alle virksomheder bør have alternative planer, i tilfælde af at deres primære systemer går ned.

På næsten alle undersøgte områder registreres en positiv udvikling i forhold til sidste år. Der er flere virksomheder, der systematisk arbejder på at forbedre projektstyringen, sikre sammenhæng i arkitektur og infrastruktur samt gennemføre målinger.

"IT betyder i dag så meget for virksomhedens succes, at det er afgørende, at IT-driften er stabil og skalérbar, og at IT-projekterne gennemføres til tiden, til den aftalte økonomi og med det rette fokus og indhold. Professionaliseringen af IT-styringen betyder, at relationer til interne aktører og eksterne leverandører håndteres anderledes end tidligere," siger konsulent Steen Christensen, PLS Rambøll Management.

Danmark er stadig førende indenfor den digitale forvaltning, men rapporten efterlyser en klar rollefordeling mellem stat, amter og kommuner. Den konkluderer at omstilling til digital forvaltning bliver alt for lang og dyr, hvis det er nødvendigt at finansiere 14 amtslige og 275 kommunale løsninger på den samme opgave.

"Den digitale forvaltning kan ganske enkelt ikke realiseres, hvis alle vil være portal eller producere det hele selv" står der i rapporten. Sektoropdelingen og de organisatoriske grænser er de største udfordringer for at udvikle en sammenhængende offentlig service, konkluderer PLS Rambøll Management.

Rapporten er baseret på svar fra 293 af de største offentlige og private danske virksomheder, som repræsenterer omkring 771.000 arbejdspladser.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere