I mesterlære som mainframe-udvikler

It-uddannelserne giver ikke mainframe-kompetence. Samtidig bliver mainframe-folk stadig ældre. En tikkende aldersbombe? Nej, siger danske virksomheder. Intern omskoling forhindrer kommende flaskehalse.

Det sidste grønne skær fra 3270-terminalerne er ved at forsvinde fra de danske arbejdspladser. I stedet bliver de nu oplyst af hele farvepaletten fra Windows? grafiske brugergrænseflade.

Men bag den skinnende facade, langt væk fra pc?en, begravet i en mainframe, ligger der ofte gamle Cobol eller PL/1-programmer, der udgør en stor del af forretningslogikken i it-systemerne.

Det er virkeligheden for en række store danske virksomheder. En virkelighed, der kræver, at virksomhederne har it-folk, der kan rette i de gamle programmer. En virkelighed, hvor der ikke uddannes nye it-folk med mainframe-kompetencer.

Amerikanske tal viser trend

Sidste år viste tal fra Meta Group, at 55 procent af amerikanske it-folk med mainframe-erfaring er over 50 år. I marts i år udtalte AFCOM (the Association for Computer Operations Management), der er en sammenslutning af ledere fra en række store amerikanske datacentre, at der var tale om en alvorlig situation.

AFCOM opfordrede it-chefer til at forberede sig i tide, da der ellers kan opstå akut mangel på mainframe-folk om fem til syv år.

I Danmark maner virksomheder og fagforeninger dog til besindighed. Selvom alderen blandt mainframe-folk er højere end blandt web-udviklere, er der ingen forestående flaskehalsproblemer.

Omskoling som svar

? Vi kender til problemstillingen, men vi mener ikke, det vil udvikle sig til noget egentligt problem.

Det siger direktør Ole Jensen fra KMD. Han har ansvaret for KMD?s løsninger til den offentlige sektor. Ifølge Ole Jensen er cirka 75 procent af KMD?s applikationer skrevet i PL/1. Et sprog, der ikke undervises i på de officielle it-uddannelser i Danmark.

Ole Jensen mener ikke, det er et problem. KMD sørger for interne uddannelsesforløb, hvor de nyuddannede it-folk lærer de nødvendige mainframe-baserede teknologier at kende.

? KMD sørger for omskoling af nye medarbejdere til de værktøjer, de nu engang skal bruge.

Ole Jensen tilføjer, at KMD i stigende grad går fra egenudviklede systemer til standard-systemer, hvilket også vil mindske behovet for mainframe-folk i fremtiden.

Heller ikke hos forsikringsselskabet Tryg ser man for alvor nogen mørke, truende skyer i horisonten; højst et par skyer, der skygger lidt for solen.

Da mere end 50 procent af Trygs it-systemer er mainframe-systemer, er der fokus på, at man har de nødvendige folk med de nødvendige kvalifikationer. Tryg gør en del ud af at omskole deres it-folk, hvis det er nødvendigt.

Chef for it og forretningsudvikling hos Tryg Martin Bøge Mikkelsen siger:

? Vi gør meget ud af omskoling og kompetenceudvikling. Både med hensyn til værktøjer, metoder og forretningsmæssig forståelse. Det vigtige er folk, der har forretningsmæssig forståelse. Har de den, er det knapt så vigtigt, hvilke værktøjer de anvender.

Markedet for mainframefolk

I tiden op til år 2000 fik mange mainframe-udviklere masser af arbejde, da mange liniers kode skulle gennemgås for den famøse år 2000-fejl.

Kurt Schlegel fra Skandinavisk Computer Rekruttering mener ikke, at de gyldne tider fra dengang vender tilbage, men han vurderer, at mainframefolk er sluppet nådigere gennem krisen i it-branchen end andre.

? Mainframe-programmører er ikke ramt af nedgangen i markedet i samme grad som resten af it-branchen, siger Kurt Schlegel.

Kurt Schlegel baserer sin vurdering på, at antallet af jobsøgende mainframefolk er mindre end antallet af jobsøgende it-folk med andre kompetencer.

Denne artikel stammer fra avisen Computerworld




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere