Danware opgiver at ansætte salgsdirektør

To måneder efter Michael Graves afgang som Danwares salgsdirektør, bliver jobbet delt op i to Business Unit Managers.

I september forlod Michael Graves stilingen som salgsdirektør i Danware. Dengang ville administrerende direktør Peter Grøndahl selv overtage jobbet indtil en ny salgsdirektør var ansat. Den strategi bliver nu erstattet af en ny, når Danwares største forretningsområde, Desktop Management bliver udskilt fra Education i en selvstændig division. I stedet for en salgsdirektør, vil der i starten af 2008 blive ansat en business unit manager til hver division.

Når der nu skal to mennesker til at dække jobbet, er det en konsekvens af, at Desktop Management, der udgør tre fjerdedele af omsætningen, adskiller sig fra Education-området. Det er derfor en fordel at have hver sin mand til hvert område, lyder det fra administerende direktør Peter Grøndahl.

»Opdelingen er en konsekvens af, at Danware består af to meget forskellige produktgrupper og kundesegmenter,« forklarer direktøren.

Peter Grøndahl er nu på jagt efter de to kommende business unit managers, som han forlanger meget af. De nye ansigter er ansvarlig for gevinst og tab i hver deres division, herunder product management, presales og salg.

»Jeg har fået mange uofficielle henvendelser og håber at få endnu flere. Dem, jeg søger, skal ikke bare være salgsdirektører, men have ansvar for at bringe det hele ud til kunderne på globalt plan,« siger administrerende direktør Peter Grøndahl, Danware.

Danwares omsætning blev 15 millioner kroner i det seneste kvartal, der sluttede med udgangen af september. Det var et fald fra 19 millioner kroner i samme periode året før. Det faldende salg var dog forventet af Danware, der i oktober skruede ned for forventningerne til årets salg og resultat. Dengang oplyste man, at man forventede et underskud på 13 millioner kroner og en omsætning på 90 millioner kroner. Den forventning fastholder Danware i en børsmeddelelse tirsdag.

I børsmeddelelsen skriver Danwares ledelse, at man »er overbevist om, at den valgte strategi i løbet af en periode vil bringe væksten Danwares omsætning op på det ønskede niveau«.

Hvornår vil Peter Grøndahl ikke komme ind på.

Efter offentliggørelsen af kvartalsregnskabet er Danwares aktiekurs faldet 12 kroner til 66 kroner tirsdag eftermiddag.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere