Alcatel tabte en kvart milliard i Danmark

Alcatels danske søkabel-forretning taber stadig trecifrede millionbeløb. Et skib, der har ligget på værft i Kroatien siden 2000, er alene nedskrevet med 80 millioner kroner. Samlet tabte den franske telekoncern næsten en kvart milliard kroner i Danmark sidste år.

Alcatel i Danmark tabte sidste år næsten en kvart milliard kroner, hvilket ikke mindst skyldes nedskrivninger i søkabel-forretningen, Alcatel Submarine Networks Marine.

Et tidligere Mercandia-skib, Kraka, som Alcatel købte i 2000, er nedskrevet med sin fulde værdi på 80 millioner kroner, fordi det nu i tre år har ligget på værft i Kroatien.

Værftet skulle have ombygget skibet fra færge til kabelskib, hvilket skulle tage et halvt år.

- Men da jeg tiltrådte som direktør i 2001, havde skibet ligget dernede i 18 måneder, og vi måtte gøre noget. Det viste sig, at der var tale om et reparationsværft, der skulle laves til et ombygningsværft, og det skulle vi åbenbart betale for, siger Anders Søe Jensen, Alcatel Submarine.

Alcatel har lagt sag an mod værftet, som imidlertid også har lagt sag an mod Alcatel.

- Det kan tage flere år, før den sag blive afgjort. Imens ligger skibet for lud og koldt vand nede i Kroatien, så vi har valgt at nedskrive værdien fuldstændig, siger Anders Søe Jensen.

Faldende marked

Men dramaet omkring Kraka er ikke ene om at give hovedpine hos Alcatel Submarine, der må se til, mens verdensmarkedet for søkabler er gået fuldstændig i stå.

Alcatel Danmark A/S Årsregnskab
Millioner kroner20022001
Omsætning94,8181,5
Resultat af primær drift (moderselskab)-28,33,0
Resultat før skat og datterselskaber-25,49,7
Resultat-241,2-400,5
Egenkapital116,6201,9
Antal ansatte (moderselskab)7289
I 2000 blev der etableret omkring 200.000 kilometer søkabler på verdensplan. I år ventes der at blive udlagt 10.000 kilometer kabler.

Alcatel ejer tre skibe og råder over yderligere fem. Det samlede antal af kabelskibe på verdensmarkedet er faldet fra 80-85 til i dag omkring 40 skibe totalt.

- Vi har nu nået den størrelse, vi skal have. Men når markedet kommer i gang, er vi klar til at rykke, siger Anders Søe Jensen.

Fokus er ikke længere på etablering af nye søkabler, men på at vedligeholde de eksisterende. Det skal trods alt gøres, uanset hvordan verdensøkonomien ser ud.

Samlet bidrog søkabel-forretningen sidste år med et underskud på 219 millioner kroner til den samlede danske Alcatel-virksomhed.

Alcatel Space Denmark A/S Årsregnskab
Millioner kroner20022001
Omsætning104,4165,2
Resultat af primær drift (EBIT)-13,915,6
Resultat før skat -18,816,7
Resultat-18,816,7
Egenkapital61,280,0
Antal ansatte119126
Afhængig af Frankrig
Moderselskabet måtte se sin omsætning næsten halveret fra 182 millioner kroner forrige år til 95 millioner kroner i 2002, hvilket direkte skyldes afmatningen på markedet for telekommunikationsudstyr. Det førte til et underskud på 25 millioner kroner, hvilket ledelsen i årsregnskabet kalder "utilfredsstillende".

Datterselskabet RFS Danmark, det tidligere Celwave, leverede et overskud på 2,9 millioner kroner ud af en omsætning på 189 millioner kroner fra udvikling, produktion og salg af antenner til mobilnetværk.

Alcatel Space Denmark er i færd med at blive lukket, efter at selskabet sidste år tabte 19 millioner kroner på bundlinjen. Omsætning på 104 millioner kroner faldt med en tredjedel i forhold til 2001.

Det store samlede underskud i Alcatel Danmark på 241 millioner kroner efterfølger et samlet tab i 2001 på over 400 millioner kroner, og selskabet er derfor dybt afhængigt af, at franskmændene fortsat har lyst til at poste penge til landet.

Senest har Alcatel-koncernen forhøjet egenkapitalen i det danske selskab med 156 millioner kroner, hvilket er sket ved at konvertere gammel gæld. Uden denne saltvandsindsprøjtning havde Alcatel Danmark haft en massiv negativ egenkapital.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere