Kolind: Betænkelig fyrings-bonus til Dyremose

TDC's topchef Henning Dyremose scorede kassen på at fyre 1.650 af sine medarbejdere. Det fik nemlig Dyremoses TDC-aktier til at stige, og den kobling mellem fyringer og TDC-direktørens løn er betænkeligt, mener erhvervslederen Lars Kolind.

TDC's topchef Henning Dyremose tjente på papiret 1,3 millioner kroner på at fyre 10 procent af sine ansatte, skriver Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin i en stort opsat artikel mandag.

Efter at have offentliggjort nyheden om fyringerne af 1.650 TDC-medarbejdere, steg prisen på telekoncernens aktier omgående.

Værdien af Henning Dyremoses aktier og aktieoptioner steg dermed også markant, og det er betænkeligt, mener erhvervslederen og tidligere Oticon-direktør Lars Kolind.

- Om mistanken er begrundet i noget reelt eller ej, er for så vidt underordnet, når man skal tage stilling til, om Henning Dyremose bør fraskrive sig enhver form for belønning som en direkte konsekvens af de mange fyringer. Alene det, at mistanken findes, er i sig selv nok til, at han bør sige nej til pengene, siger Lars Kolind til nyhedsmagasinet.

Forklaringsproblem

Kolind mener, at Dyremose har fået et forklaringsproblem over for medarbejderne. Topchefen har tidligere oplyst, at der ikke var udsigt til fyringer i TDC, men det blev der pludseligt lavet om på - hvilket omgående gavnede Dyremoses privatøkonomi.

Administrerende direktør Kai Hammerich fra headhunterfirmaet Russell Reynolds mener, at der er tale om "en lidt konstrueret logik" og en meget dansk måde at tænke på.

- Virksomhedslederens rolle er at sikre, at aktionærerne får et tilpas stort afkast. Derfor er de tvunget til at gøre det, som skal til for at det er en sund og velfungerede virksomhed. Henning Dyremose gør bare sit job - han gør det, aktionærerne har ansat ham til at gøre, siger han til Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin.

Det er ikke lykkedes nyhedsmagasinet at få en kommentar fra Henning Dyremose selv.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere