Ifølge Arbejdsmarkedslovens regler skal massefyringer både varsles og forhandles, inden de gennemføres. Fagforbundet HK mener ikke, at Ingram Micro har overholdt lovens forskrifter og har derfor indbragt sagen for arbejdsmarkedsrådet i Nordsjælland. Rådet har foreløbig udbedt sig en redegørelse fra Ingram Micro.
Enkelte af Ingram Micros danske medarbejdere får ifølge det svenske blad IT.branchen tilbud om at få job hos Ingram Micro i Stockholm, hvortil hovedparten af de hidtidige danske aktiviteter skal flyttes. Kun salgsfunktioner og vendor-relations bliver fortsat i Danmark.