København taber på sit teleselskab

Teleselskabet KE Tele, der ejes af Københavns Kommune, kom ud af sit første rigtige leveår med et underskud. Ledelsen er alligevel yderst tilfreds og barsler med både indholdstjenester og trådløse produkter.

Københavns Kommunes teleselskab, KE Tele, har svært ved at tjene penge på sine kunder, der primært består af kommunens egne institutioner og dens elselskab, Københavns Energi.

Regnskabet for det første leveår som selvstændigt aktieselskab, 2002, viser et underskud på 1,3 millioner kroner, men det er ledelsen fuldt ud tilfreds med.

Omsætningen på 39 millioner kroner var nemlig højere end forventet, mens omkostningerne holdt sig på budgettet.

Selskabet har sit eget fiberkabelnet i København og står for en lang række telefoni- og datatransmissionsydelser til Københavns Kommunes 1.200 kontorer og institutioner og til Hovedstadens Sygehusfællesskab.

Derudover er selskabet ansvarlig for alle teleaktiviteterne i Københavns Energi, leverer service på grossistbasis til andre teleselskaber og bredbåndsadgang til private virksomheder.

KE Tele A/SÅrsregnskab
Millioner kroner
2002
Omsætning
38,9
Resultat af primær drift (EBIT)
-1,6
Resultat før skat
-1,8
Resultat
-1,3
Egenkapital
12,2
Antal ansatte
23
Forventer underskud igen
De fire forretningsområder fylder ifølge direktør Claus Nørr Lorenzen stort set lige meget i KE Teles virksomhed.

Han forventer et regnskab for 2003 på niveau med sidste års, både hvad angår omsætning og den røde bundlinje.

Undervejs skal der sættes nye projekter i søen.

- Vi undersøger blandt andet mulighederne for at udbyde indholdstjenester til vores bredbåndskunder, men det skal helt sikkert ske sammen med en partner, siger Claus Nørr Lorenzen.

Blandt tjenesterne kunne tænkes at være internetadgang eller radio/tv-signaler, men det er ikke afgjort endnu.

KE Tele lover i sit regnskab også at have et trådløst produkt klar til sine kunder i løbet af 2003, men det vil Claus Nørr Lorenzen ikke uddybe.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere