Artikel top billede

It2trust bevarer optimismen trods røde tal

På trods af et underskud på 296.000 kroner, beskriver sikkerhedsdistributørens direktør Peter Boll 2009-resultatet som langt bedre end frygtet.

Krisen har sat sit aftryk på sikkerhedsdistributøren It2trusts regnskab, der viser et underskud for 2009 på næsten 300.000 kroner. Det skal ses i forhold til et overskud på knap en halv million i forrige regnskab.

»Det er vi langt fra tilfredse med. Et underskud er aldrig tilfredsstillende, men hvis man ser på, hvordan markedet har haft det, så er det gået langt bedre end frygtet,« siger It2trusts direktør Peter Boll med henvisning til, at konkurrerende virksomheder er kommet ud med betydeligt større underskud.

Henover perioden oplevede distributøren, at alle projekter blev sat i bero, og især inden for harddisk-området gik salget helt i stå for distributøren i Brøndby. Krisen har betydet fyringen af to medarbejdere.

»Under krisen har virksomheder fundet ud af, at harddisk-håndteringer er ’nice to have’ frem for ’need to have’,« siger han.

Til gengæld har der det sidste halve års tid vist sig at være stigende efterspørgsel på access management-løsningsområdet og hostede antivirus-løsninger, og Peter Boll er optimistisk med hensyn til fremtiden.

»Som distributør kan vi kun reagere sammen med markedet og sørge for at tilpasse os, hvad markedet efterspørger. Men det tager tid,« siger han og fortæller, at It2trust for nylig har indgået et samarbejde med leverandøren Alert Sec om en række nye cloud-løsninger.

»Nu gælder det bare om at smøge ærmerne op og komme videre,” siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere