Ingen hurtig erstatning til Tinglysnings-ofte

Dansk Folkeparti vil alligevel ikke tvinge regeringen til hurtig løsning og udbetale erstatning med de samme til alle, der har mistet penge på den store it-skandale.

Når regeringen og oppositionen i dag mødes for at diskutere erstatning til tinglysnings-kunder, så er svaret nærmest givet på forhånd.

Der bliver ikke nogen lyn-erstatning til de mange borgere, der er blevet ramt økonomisk af den langsomme sagsbehandling i den digitale Tinglysning, som CRN's søstermedie ComON tidligere har afsløret som Danmarks nye it-skandale.

Oppositionen vil med en hasteforespørgsel få regeringen til at tilslutte sig en vedtagelse, der om kort tid skal udmønte sig i en kompensationsmodel for de hårdest ramte. Det er en model, som Socialdemokraterne, De Radikale, SF, Enhedslisten og løsgængerne Pia Christmas-Møller og Christian H. Hansen støtter.

Men partierne mangler Dansk Folkepartis støtte for at tippe vægtskålen. Partiet har tidligere lovet en hurtig afklaring.

»Jeg er godt klar over, at venstrefløjen bare vil åbne op for, at der betales erstatning med det samme. Men vi vil gerne vente på svar fra Rigsrevisionen og Kammeradvokaten. Derfor har vi lavet en vedtagelse med regeringen, « siger Dansk Folkepartis ordfører Pia Adelsteen til ComON.

Vedtagelsen betyder, at der ikke kommer nogen hurtig erstatning til de berørte borgere.

Betyder det ikke, at I trækker sagen i langdrag?

»Jeg er godt klar over, at dem, der har mistet penge på det her, har en forventning om en hurtig afgørelse. Og det forstår jeg godt. Selve forløbet har været under al kritik, så jeg er åben over for en erstatning. Men nu har vi spurgt Rigsrevisionen og Kammeradvokaten, og så mener jeg, at vi skal vente og se, hvad de har at sige« siger Pia Adelsteen.

Hun forventer at Rigsrevisionen kan have et svar klar til juni.

Mere fart på
Men udmeldingen fra Dansk Folkeparti vækker ærgrelse hos S.

»Det kunne være dejligt, hvis vi kunne lande en aftale i dag. Det har flere partier blandt andet også Dansk Folkeparti givet udtryk for. Derfor er det også skuffende, at DF ikke støtter vores vedtagelse. Det er endnu et eksempel på, at Dansk Folkeparti siger et og gør noget andet, « siger Socialdemokraternes Benny Engelbrecht.

Han mener, at beslutningen bliver en sovepude.

Men hvordan vil i konkret kompensere folk, der må betale for den langsomme sagsbehandling?

»Vi skal selvfølgelig ind i en diskussion om, hvor lang tid man skal have ventet for at blive kompenseret. Skal man have ventet i en måned eller tre måneder? Men hvordan ordningen præcis skal gennemføres, skal vi have nogle jurister til at se nærmere på,« siger Benny Engelbrecht.

Oppositionen foreslår, at det kun er tinglysningsgebyret, der skal betales tilbage. Ifølge Benny Engelbrecht har Danske Boligadvokater også givet udtryk for, at foreningen er villig til at droppe en større erstatningssag mod staten, hvis der findes en løsning, hvor tinglysningsgebyret betales tilbage til de berørte.

Debatten finder sted i Folketingssalen lige nu. Se den direkte tv-transmission.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere