IT-Profil:: Jeg glæder mig til fremtiden

Administrerende direktør i Netkoncept Hosting, Linda Højbjerg, efterlyser en handlingsplan for standardisering af it i det offentlige.

Hvad holder du mest og mindst af ved it-branchen?
Det høje kompetenceniveau og fokus på muligheder, ikke begrænsninger. Jeg holder mindst af den del af branchen, der fortsat er produktorienteret.

Hvad er du mest stolt af i din karriere?
Det er svært at svare på! Jeg trives bedst, hvis jeg er stolt af den virksomhed, jeg arbejder for - specielt virksomhedens værdier.

Hvad er du mindst stolt af?
Jeg har nok ikke haft nogen lige vej i min karriere. Jeg har mere vidst, hvad jeg ikke ville, end hvad jeg ville. I store organisationer skal man blive i de samme stillinger længe, for så man får erfaring, der kan give det store jobmæssige udfordringer.

Hvilken person i it-branchen har betydet mest for dig?
IBM's grundlægger Thomas John Watson - specielt for sin fremsynethed og fokus på en kundeorienteret kultur.

Hvis du kunne gå tilbage i tiden og ændre hele din karriere - hvor ville du så være i dag?
Så ville jeg nok have taget en anden uddannelse og være blevet jurist. Men jeg ville alligevel arbejde i it-branchen.

Hvad laver du om 10 år?
Om 10 år står jeg forhåbentlig igen foran en stor udfordring. Hvis jeg vidste hvilken allerede nu, og hvordan jeg ville håndtere den - ville det være kedeligt.

Hvilket job - udover dit nuværende - ville du have, hvis du var økonomisk uafhængig og kunne vælge frit?
Jeg ville helt sikkert arbejde med forandringer - så sikkert stadigvæk i it-branchen med transformationer.

Hvilken konkurrent har gjort det bedst i år, og hvorfor?
HP har imponeret mig med deres partnerfokus og fleksibilitet.

Hvad er den største trussel mod din del af branchen?
Globaliseringen, på samme måde som det repræsenterer den største mulighed.

Hvad ville du gøre, hvis du var Danmarks it-minister?
Så ville jeg lave en handlingsplan for standardisering af it indenfor den offentlige sektor. Og jeg ville fokusere mere på et samarbejde med it-branchen i stedet for en tilgang, hvor man fokuserer på bod for manglede overholdelse af kontrakten.

Hvordan takler du arbejdspres?
Jeg er god til at planlægge og prioritere min tid - og er meget realistisk med hensyn til, hvad jeg kan nå. Og så elsker jeg at lave lister: Opgavelister, indkøbslister, madplaner, checklister.

Hvordan kobler du af?
Jeg kører til Hornbæk, når jeg trænger til at komme væk. En dag i Hornbæk er som at have været på en lille ferie. Men den allerbedste afkobling er Alperne, ski om vinteren og vandring om sommeren. Der tænker man kun på lige nu og her, intet andet.


CV:
2008:
Direktør i Netkoncept Hostning
2007: Programme manager i Netkoncept Advisor
2007: Kundeservicechef i Microsoft
1995: Projektleder, tilbuds-, kundetilfredsheds- og kvalitetschef i IBM
1994: Sælger i Ambrasoft
1990: Retorik- og danskstuderende ved Københavns Universitet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere