MyBuy politianmeldt for spam

E-mail-adresser fra konkursboet efter macca.dk er blevet brugt til spam af MyBuy, som derfor nu er blevet politianmeldt af Forbrugerombudsmanden.

Forbrugerombudsmanden har politianmeldt selskabet Mybuy.dk ApS for spam. Forbrugerombudsmanden har modtaget en række klager fra personer, der tidligere har handlet på auktionssiden Macca.dk.

Efter Macca.dk´s konkurs fik Mybuy.dk overdraget det tidligere selskabs aktiver, herunder hjemmesiden og e-mail-adresserne. Mybuy.dk sendte derefter nyhedsbreve til personer, der stod på Maccas email-liste.

Imidlertid har ingen af de klagere, som Forbrugerombudsmanden har været i kontakt med sagt ja tak til at modtage nyhedsbreve fra Mybuy.dk, og de anser derfor nyhedsbrevene for spam.

Heller ingen af klagerne er blevet kontaktet af Macca ApS med det formål at indhente tilladelse til at videreoverdrage deres kundeoplysninger, hvilket kræves ifølge persondataloven.

Forbrugerombudsmand Henrik Øe er enig i klagerne.

”Et samtykke, der tidligere er givet til et andet konkret, navngivet firma, må anses for bortfaldet i forbindelse med dette firmas konkurs,” siger han og har derfor overdraget sagen til politiet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere