Cebit er et »must«, hvis man skal holde sig opdateret. Ellers kommer naboen bare og snupper de gode ideer for næsen af én - sagde en af de forhandlere, jeg mødte på den nyligt overståede kæmpemesse.
Men det er vel noget antikveret sludder. Messerne er faldet som fluer de seneste år, og Cebit har også måttet se antallet af stande blive minimeret siden rekorden i 2001. Så vi kan nok sagtens undvære begivenheden i Hannover, også selv om den er den eneste seriøse, tilbageværende messe for den danske it-branche.
Tiden er løbet fra den slags mødesteder. Og værre bliver det jo af, at Cebit stort set ikke har forandret sig de seneste 10 år. Indholdet på standene er ikke det samme som dengang, men ellers ligner det hele sig selv fra år til år.
Men det er, som om Cebit ikke vil dø. Antallet af besøgende har nået bunden. De danske brancheaktører valfarter stadig i større eller mindre samlede flokke til Hannover, og nyhedsmedierne herhjemme afsætter masser af spalteplads.
It-branchen har ellers fået nye mødepunkter. Antallet af målrettede arrangementer er vokset - for eksempel forhandlerseminarer. CRN er i al beskeden også blevet et midtpunkt, en del af branchens rygrad. Så hvad skal vi egentlig med denne monsterbegivenhed, hvor markante leverandører udebliver, og hvor der ikke vises mange nye produkter?
Årets messe gav to fingerpeg. For det første har branchefolk stadig et behov for at mødes med kolleger og for at finde nye konkrete produkter eller inspiration. For det andet er messen på vej til at blive de små leverandørers markedsplads.
Alene Taiwan havde sat sig på 700 (små) stande. Det er 11 procent af det samlede antal stande. De store leverandører trækker sig tilbage, mens de små buldrer frem. Derved rummer Cebit alligevel de overraskende produktnyheder, som vi ikke kan opdage andre steder.
Det kan blive kæmpemessens redning.
Så den med naboens skumle planer er god nok!