Justitsministeren foretager sig ikke noget ekstraordinært for at komme dankortsvindel på Internet til liv. Det fremgår af en kommentar fra justitsministeren til CRNs artikler om onlinbutikkernes trængsel med at lokale politikredse ikke er klædt på til efterforskningen.
I stedet konstaterer Jutitsminister Lene Espersen, at dansk politi er på den rette vej.
"Jeg ved, at politiet tager den internetbaserede kriminalitet særdeles alvorligt, og at man til stadighed arbejder for at kunne yde en tidssvarende og effektiv indsats,« udtaler Lene Espernsen til CRN.
Hun fortsætter:
»Rigspolitiet IT-sektion har derfor også iværksat en række tiltag vedrørende uddannelse, rekruttering, EDB-udstyr og ikke mindst samarbejdet med politikredsene.«
Justitsministeren henviser også til, at der politisk er bevågenhed om politiets it-efterslæb.
»Mere generelt indeholder den politiske flerårsaftale en række tiltag til forbedring og modernisering af politiets IT-systemer,« slår Lene Espersen fast.