Netkoncept bøjer sig for LeasIT-dom

Retssagen mellem LeasIT og Netkoncept om rettighederne til at betjene 176 kunder bliver ikke anket. Det har taberen, Netkoncept, besluttet. I stedet er de to stridende parter blevet enige om at forhandle i mindelighed uden for retssalen.

Siden retten i Lyngby 12. december afviste Netkoncepts krav om et fogedforbud mod LeasIT, har en fortsættelse af sagen ved næste retlige instans, Landsretten, været under overvejelse hos Netkoncepts ledelse, som fandt afgørelsen urimelig og uretfærdig.

Nu står det imidlertid klart, at parterne og deres advokater ikke igen skal møde hinanden foran en dommer - i det mindste ikke i denne omgang.

»Vi har i dag haft et møde med LeasIT og har på den baggrund besluttet, at vi ikke vil anke sagen. I stedet har vi aftalt, at vi går i forhandlinger med henblik på at få en ny aftale mellem LeasIT og Netkoncept,« fortæller Netkoncepts direktør Jesper Weng.

Han tilføjer, at en forhandlingsklimaet mellem de før så stridende parter nu er blevet stærkt forbedret.

»I tiden efter Netkoncepts konkurs var der en del turbulens. Men nu håber vi, at vi har fået renset luften,« siger Netkoncept-direktøren til CRN.

Netkoncept går efter at tilbageerobre alle de 176 servicekontrakter, som sagen drejer sig om.

Striden mellem Netkoncept og LeasIT opstod oprindeligt, da det gamle Netkoncept gik konkurs i maj i år. Dermed følte leasingselskabet sig nødsaget til at overdrage serviceforpligtigelserne til producenten af de berørte print- og kopi-maskiner, nemlig Kyocera Mita, som igen fik forskellige partnere til at stå for serviceringen. Netkoncepts nye ejer, JMI Invest med Asger Jensby i spidsen, tilbød efter overtagelsen af konkursboet at betale 70 millioner kroner for servicekontrakterne, hvilket dog ikke var nok for LeasIT.

Asger Jensby har for nyligt vurderet overfor CRN, at sagen med LeasIT har kostet Netkoncept en omsætningsnedgang på mellem ti og 20 millioner kroner.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere