Guppyworks-ledelse vil fortsætte spilfirma

Det danske spilhus Guppyworks har erklæret sig selv konkurs. Men efter konkursen vil ledelsen drive firmaet videre.

Finanskrisen har indtil videre været hård ved den danske spil-branche. Endnu et dansk spil-udviklingsfirma var i år ved at blive trukket ned i krisens dybe hul.

Firmaet GuppyWorks har faktisk erklæret sig konkurs i marts. Og fremtidsudsigterne for firmaets hovedsatsning, spillet GuppyLife, så sorte ud.

Men GuppyWorks spræller stadig med halen.

Ledelsen begærede selv konkursen efter et mislykket forsøg på at sælge firmaet i 11. time til en amerikansk underholdningskoncern, forklarer direktør og medejer Per Rosendal. Han har sammen med resten af ledelsen nu købt de sunde dele i firmaet. Et såkaldt management buy-out.

Hvad skal redde jer?

GuppyLife er et online spil og community for piger. Spillet har høstet rosende omtale og blandt andet venturekapital fra Vækstfonden.

Men hvis i ikke har haft held til at gøre GuppyLife til en rentabel forretning indtil videre, hvad får jer så til at tro, at i kan gøre det i fremtiden?

»GuppyLife skal efter planen ikke tjene penge før i 2010, og det betragter vi stadigvæk som realistisk,« siger Per Rosendal.

»Vi er nu i beta, og det går godt med cirka 35.000 registrerede betatestere - svarende til 17-18 procent af målgruppen,« siger Per Rosendal, der kalder de tal for en succes.

Han mener, at firmaet kan fjerne beta-skiltet om seks til otte måneder, og det er grunden til, at ledelsen har købt navn og rettigheder fri og forventer at gøre pige-spillet til en succes i fremtiden.

Ledelsen leder fortsat efter kapitalpartnere, og Per Rosendal forventer, at krisen er på vej til at lette, så de kan komme i hus inden for en overskuelig fremtid.

Navnene GuppyWorks og GuppyLife fortsætter i det nye firma, som nu udelukkende ejes af ledelsen. GuppyLife er hovedsatsningen, men der arbejdes på andre projekter i kulissen. Firmaet har tidligere haft held med et H.C. Andersens-spil

»Siden 2007 har vi arbejdet på GuppyLife med finansiering fra venturefolk. Som det sædvanligvis fungerer med venturekapital, får man pengene ad flere omgange. Vi skulle helt efter planen have en kapitaltilførsel her i starten af den nye år, men på grund af finanskrisen var der pludselig ingen, der kunne eller turde investere,« siger Per Rosendal.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere