Dansk Bredbånd skal betale en halv million til kunderne

Forbrugerombudsmanden har afgjort at internetudbyder snød 2000 kunder i Nordsjælland, da den opgraderede hastigheden.

Dansk Bredbånd har fået reglerne om god markedsføringsskik galt i halsen, og skal nu tilbagebetale over en halv million kroner til sine kunder.

Det har Forbrugerombudsmanden netop afgjort.

Dansk Bredbånd har flyttet en portion kunder til en højere internethastighed uden at spørge. Det er ganske normalt, at internetleverandører mere eller mindre automatisk flytter deres kunder til højere hastigheder, hvis en langsom internethastighed udgår af menukortet.
Men i Dansk Bredbånds tilfælde blev kunder flyttet til en højere hastigheder og en højere pris; samtidigt med at kundernes oprindelige langsomme hastighed fortsat var mulig at købe.

»Fremgangsmåden er i strid med reglerne om god markedsføringsskik, fordi kunderne har indgået aftale om levering af en bestemt ydelse, som uden deres accept er blevet ændret med prisstigning til følge. Det er således min opfattelse, at Dansk Bredbånd har opkrævet beløb uden hjemmel, og de penge skal tilbage til kunderne,« siger forbrugerombudsmand Henrik Øe.

Nu har Dansk Bredbånd indgået forlig med Forbrugerombudsmanden og lover at tilbagebetale 542.700 kroner til 1.809 kunder i Nordsjælland. Det svarer til 300 kroner per snude.

Sagen minder meget om den, som Forbrugerombudsmanden rejste mod A+ Arrownet for nylig. Her fik kunderne også penge tilbage. Internetleverandøren havde på samme måde flyttet kunder til en ny hastighed – med en ny pris – uden deres accept.

Sagen om nye hastigheder og priser hos Dansk Bredbånd stammer helt tilbage fra december 2008. Der er tale om kunder, der havde fiberforbindelse fra Dong Energy og som havde indgået aftale med Dansk Bredbånd A/S om levering af internethastigheder på 10 eller 25 mbit/s, men som uanmodet pr. 1. december 2008 blev opgraderet til 25 eller 50 mbit/s, selvom deres hidtidige internethastigheder fortsat bestod. Den månedlige prisstigning var på 100 kr.

Kunderne vil senest ved udgangen af april få pengene tilbageført.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere