Steen Svartzengren forlader Toshiba

Manden bag Toshibas krig mod uetiske kopimaskineforhandlere har pludseligt takket af.

»Vi har jo vist gennem to år, at det ville blive en kostbar affære at rydde op, men der har været enighed om, at det også var nødvendigt. Nu står man overfor at skulle udvikle en ny strategi og komme tilbage på markedet, og så var det passende, at lade en anden kom til.« Sådan siger Steen Svartzengren, der i sidste uge takkede af som landechef for Toshiba Tec Danmark.

Igennem det sidste år har han både gennemført en kanalomlægning fra forhandlersalg til hovedsageligt direkte salg, samtidigt med at en af de tidligere forhandlere er blevet sagsøgt og tvunget til lukning, hvorefter Toshiba har overtaget hele kunderegistret selv.

Samtidig med kontroversen med den tidligere Toshiba-forhandler Office Group har Steen Svartzengren kørt et veritabelt korstog mod kopimaskinebranchens uetiske salgsmetoder, hvilket har ført til afslørende indslag i DR's »Kontanten« samt til flere artikler i CRN.

Steen Svartzengren er ikke sluppet gennem forhandler-fyringer eller kampagnen mod sin branches fup og fidus uden at skaffe sig adskillige fjender.

Deres version af sagen gik ofte på, det Svartzengrenske korstog ikke kunne dække over, at hans kanalomlægning kom til at koste Toshiba Tec dyrt, og at kunder, forhandlere og flere medarbejdere har forladt firmaet som følge af landechefens dispositioner.

Selv siger Svartzengren, at det har været hårdt at føre kampagnen, men at det ikke det, der har været grunden til hans pludselige afgang.

»Oprydningsprocessen er kommet til et punkt, hvor jeg føler, den er fuldført,« siger han til CRN.

Toshiba Tec har konstitueret Søren Kristensen som midlertidig landechef indtil en permanent profil kan ansættes.

Steen Svartzengren oplyser, at han undersøger forskellige muligheder for et nyt job i it-branchen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere