På lørdag den 20. september er der international Software Freedom Day.
Dagen er blevet fejret på verdensplan siden 2004 for at promovere og fejre brugen af fri software.
I år er der også mulighed for at fejre dagen i Danmark. Det foregår i København ved initiativ fra Skåne Sjælland Linux User Group (SSLUG), Professionelle Linux-interessenter i Danmark (KLID) og Dansk UNIX-system Bruger Gruppe (DKUUG).
Programmet byder blandt andet på en introduktion til GNU/Linux, OpenOffice.org og billedbehandlingsprogrammet GIMP.