Fujitsu Siemens lancerer vækstprogram

Fujitsu Siemens Computers har lanceret et vækstprogram for sine forhandlere under navnet »Pulse«, der ifølge leverandøren skal signalere, at hjertet og pulsen banker for kanalen.

Programmet afvikles her i fjerde kvartal i Danmark, Finland, Italien, Norge, Schweiz samt i England, og det henvender sig især til mindre forhandlere, der køber gennem distributører.

»Vi føler os 100 procent forpligtet over for kanalen, hvilket også er grunden til, at vi konstant overvejer nye incentive-programmer for vores partnere,« udtaler Kim Enrum, salgsdirektør hos Fujitsu Siemens Computers i Danmark.

»Pulse-programmet er udviklet med henblik på at øge den omsætning mindre forhandlere lægger hos os. Vi ser det som en belønning for den tillid, som vores største gruppe af forhandlere på SME-markedet viser os,« supplerer han.

Et par forhandlere har over for Fujitsu Siemens markeret deres tilfredshed med det nye program.

»Pulse-programmet har helt klart virket motiverende på vores salgsafdeling, men primært har Pulse været med til at cementere den samhørighed, vi føler over for Fujitsu Siemens Computers - vi er fælles om at bygge det her,« udtaler Kenny Schødt fra Labtech Data.

Hos Ole Stage A/S er der tilsyneladende heller ingen tvivl.

»Vi søgte en seriøs og troværdig producent, som kunne bidrage med et brand og med markedserfaring, således at vi fik en værdiforøgelse gennem samarbejdet. Alt dette opfyldte Fujitsu Siemens Computers. Og vi har været godt tilfredse med samarbejdet og fået stor støtte fra vores forhandlerkonsulent. Alt i alt har samarbejdet bevirket, at Ole Stage A/S har kunnet differentiere sig og dermed skille sig ud fra mængden, takket være den fokus som Fujitsu Siemens Computers giver de små forhandlere,« udtaler Thomas Ringer, IT-konsulent.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere