Ejerne pumper 395 millioner i mobilselskabet 3

Det nye mobilselskab "3" får tilført 395 millioner kroner, som blandt andet går til at betale selskabets UMTS-licens.

Det danske mobilselskab "3" (tidligere Hi3G) har fået tilført 395 millioner kroner af sine ejere, Hong Kong-konglomeratet Hutchison Whampoa og den svenske Wallenberg-families Investor-selskab.

Pengene er kommet ved, at ejerne vinker farvel til deres gæld på det samme beløb og i stedet lægger den om til aktier i det danske selskab.

- Der ligger både licenspenge og andre ting i det beløb, siger administrerende direktør Christian Jørgensen, 3.

Han henviser til, at 3 som de øvrige tre mobilselskaber, der købte en UMTS-licens på auktionen i efteråret 2001, skal betale i alt 948 millioner kroner for licensen.

Dertil kommer en udgift til at etablere det nye mobilnet. Den har konsulenter i telebranchen tidligere anslået til mindst tre milliarder kroner.

Christian Jørgensen ønsker ikke at specificere, hvad de 395 millioner kroner er gået til. Han ønsker heller ikke at oplyse, hvor længe de rækker, og hvornår 3's ejere igen må til lommen.

I det hele taget er det småt med konkrete detaljer fra det nye mobilselskab med de stenrige ejere.

Analytikere har gang på gang påpeget det tilsyneladende håbløse i at kaste sig ud på det danske mobilmarked som femte selskab med eget net uden en eneste kunde, når der ikke engang synes at være tilstrækkeligt med kunder til de eksisterende fire selskaber. I hvert fald har Telia og Orange hidtil døjet med milliardtab i Danmark.

3 har tidligere stillet i udsigt, at selskabet vil komme i luften med sine tredje-generations mobiltjenester i Danmark i år, men andre steder i Europa er selskabet blevet forsinket. Herhjemme er det fortsat ikke meldt offentligt ud, hvem der skal levere netværksudstyret til 3.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere