Comway indgår forlig i spionsag

Frode Herløv A/S dropper krav om fogedforbud mod Comway Distribution. Politiet fortsætter sin efterforskning i sagen, hvor der allerede er rejst sigtelse mod en ledende Comway-medarbejder.

Truslen om et fogedforbud har fået brokervirksomheden Comway Distribution til at bøje sig og indgå forlig med distributøren Frode Herløv A/S. Striden mellem de to firmaer udspringer af beskyldninger mod Comway for i mere end et halvt år at have overvåget Frode Herløvs faktureringssystem med det resultat, at Comway i en række tilfælde angiveligt har kunnet snuppe ordrer fra konkurrenten.

Spionagebeskyldningerne fik i begyndelsen af december politiet til at ransage Comways kontorer. Samtidig rejste Frode Herløvs direktør Jan Lippert krav om millionerstatning, og i januar satte Frode Herløv trumf på ved at bede fogedretten nedlægge forbud mod forretningsmæssig udnyttelse af de oplysninger, som Comway uretmæssigt havde fået adgang til.

Sagen i fogedretten var berammet til denne uge, hvor der var sat hele tre dage af til behandlingen. Men truslen om et fogedforbud førte i sidste uge til et forlig. Som en del af forliget er parterne enige om ikke at oplyse detaljer om hverken det juridiske eller økonomiske indhold.

»Begge parter er enige om at betragte den forligsmæssige løsning som et fortroligt anliggende, som vi holder for os selv,« siger direktør i Comway Distribution, Peter Garber, til CRN.

Hans modpart hos Frode Herløv er ligeså tilbageholdende i sin kommentar.

»Vi har en aftale med Comway, og derudover har jeg ingen kommentarer,« siger direktør Jan Lippert.

Det er dog næppe sandsynligt, at Comway har kunnet sno sig udenom en økonomisk kompensation, da firmaet ifølge CRNs oplysninger tidligere har tilbudt en kompensation på et sted mellem en kvart og en halv million kroner.

Uanset indholdet af det civilretslige forlig fortsætter politiets efterforskning af sagen, hvor der allerede er rejst sigtelse mod Ulrik Foldskov, som er daglige leder af den afdeling i Comway, hvorfra spionagen mod Frode Herløv angiveligt er foregået.

Ifølge CRNs oplysninger varmer politiet også op til en sigtelse mod en tidligere medarbejder hos Frode Herløv, som i marts i fjor skiftede job til netop Comway, hvorefter spionagen mod Frode Herløvs faktureringssystem begyndte.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere