Bærbare overhaler stationære hos Fujitsu Siemens

Fujitsu Siemens sælger nu næsten lige så mange notebooks som desktops til de danske hjemmebrugere. »Det er skægt at se, at udviklingen på privatmarkedet har overhalet erhvervsmarkedet med flere længder. For et år siden var forholdet mellem salget af bærbare og stationære hjemme-pc'er 20 til 80. I dag er det næsten fifty-fifty,« fortæller salgsdirektør Søren Munk, Fujitsu Siemens.

Fujitsu Siemens ser flere årsager til, at notebooks vinder kraftigt frem hos i danske husholdninger: Den vigtigste årsag er internet. I dag ønsker hele familien at være online, uanset om familiemedlemmerne sidder på jobbet, hjemme i stuen, på børneværelset, på terrassen, i sommerhuset eller er på ferie i udlandet. E-mails er blevet en del af hverdagen.

En anden vigtig grund er bærbares beskedne størrelse i forhold til traditionelle stationære pc'er. Én desktop i huset er nok - resten skal være notebooks, der er nemme at flytte rundt og gemme af vejen, så de ikke dominerer lokalets indretning. Man har heller ikke en stationær pc stående fremme i sommerhuset, hvor den bare bliver stjålet.

Den tredje grund er, at forskellen i ydelse, kapacitet og pris mellem bærbare og stationære pc'er er blevet mindsket betydeligt. I dag kan man få notebooks fra Fujitsu Siemens og andre leverandører fra omkring 7000 kroner

Endelig peger Fujitsu Siemens Computers på, at konsumentrettede butikker for alvor har fået øjnene op for mulighederne i salg af bærbare pc'er. For blot nogle måneder siden blev notebooks næsten udelukkende solgt af computerforhandlere. I dag kan de købes i landsdækkende dagligvarekæder, i radiobutikker og i alle elektroniske supermarkeder.

Søren Munk fra Fujitsu Siemens Computers forventer, at udbredelsen af trådløse netværk vil sætte yderlig gang i salget af bærbare til private brugere.

»Det varer ikke længe, før det bliver helt almindeligt at have en eller flere bærbare pc'er i et hjem. De flyttes rundt efter behov og holder kontakt med hinanden og med internet via et trådløst netværk. Glem alt om besværlige og grimme kabler alle vegne,« siger Søren Munk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere