»Under sidste hjemmepc-ordning brændte nogle af de lokale forhandlere sig på logistikken. Det er det vi tilbyder at hjælpe dem med, via denne ordning,« siger produktmarketingchef Bengt Duus fra Tech Data.
Han fortæller at den første forhandler er allerede er pilot på projektet.
»Vi tilbyder løsningen sammen med Fujitsu Simens Computers og HP. Det er dem, der er mest aktive på hjemmepc,« siger Duus.
Værktøjet, som Tech Data tilbyder sine forhandlere er en webshop-portal, der kan tilrettes, så den ser ud til at tilhøre forhandleren. Reelt hostes og styres den fra Tech Data.
Bengt Duus fortæller, at værktøjet er rettet mod de små hjemmepc-sager, der typisk ligger på omkring 30 computere.
»Den lokale forhandler vælger sammen med vores konsulent hvilke modeller, der skal ligge i systemet, og hvordan den skal se ud,« siger Duus.
Portalen styrer så hele processen, hvor de enkelte medarbejdere hos slutkunden, selv går ind og vælger deres produkter.
»Jeg tror der er et enormt potentiale derude. Vi kan allerede se nu, at nogle af markedsandelene rykker fra retail til hjemmepc-ordninger,« siger Duus.