Samtidig er markedet generelt blevet bedre for producenterne. Ifølge rapporten fra IDC steg markedet med 19 procent i forhold til andet kvartal sidste år, og med 6,7 procent i forhold til første kvartal i år.
Traditionen tro er det overlegne Nokia, der regerer. Den finske gigant har en markedsandel på 34,6 procent. På andenpladsen kommer Motorola (13,4 procent) med Samsung lige i hælene (10,1 procent). Fjerdepladsen beklædes af Siemens (6,8 procent) mens Sony Ericsson som sagt er tilbage på femtepladsen (5,7 procent).
IDC konkluderer, at amerikanske Motorola - trods andenpladsen - vil få det svært fremover. Det skyldes ifølge analysevirksomheden, at Motorola kun har lanceret ni nye modeller i 2003 - og at de er kommet bagud i kameramobil-ræset.