Norske Crayon etablerer dansk kontor

Softwareforhandleren Crayon vil erobre 25 procent af det danske Microsoft licensmarked. Den norske forhandler bliver den 11. DLAR på det danske marked.

Den norske softwareforhandler Crayon har oplevet en eksplosiv vækst i de fire år virksomheden har eksisteret. Virksomheden blev etableret i Norge i 2002 og har i dag 100 ansatte fordelt på Norge og Sverige.

I januar åbner virksomheden kontor i Danmark og i løbet af 2007 kommer der også et finsk kontor til.

»Vi har et mål om, at vi skal være blandt de største fire aktører i de lande, vi går ind i,« fortæller koncernchef Rune Syversen til CRN.

I Norge har Crayon en markedsandel på 40 procent, mens koncernchefen forventer, at Crayon ender op med at sidde på omkring 25 procent af det danske marked.

Crayon har i første omgang hyret Poul-Erik Jørgensen som adm. direktør for det danske selskab. Poul-Erik Jørgensen har tidligere siddet hos Ravenholm som salgsdirektør.

Officielt åbner Crayon først i det nye år og Poul-Erik Jørgensen skal bruge den første tid til at finde selskabet første fem medarbejdere.

»Vi starter op med fem medarbejdere, men ifølge vores vækststrategi skal vi være 25 om tre år,« siger han til CRN.

Den aggressive strategi kræver, at Crayon kan erobre kunder fra konkurrenterne, blandt andet Topnordic.

»Vi mener, vi er anderledes, fordi vi satser hårdt på rådgivning. Vi kobler licenssalget med virksomhedernes egne fremtidsplaner og strategi,« siger Poul-Erik Jørgensen.

Ifølge den norske koncernchef Rune Syversen er det netop merværdien, der er vigtigt for Crayon. Han mener, at de store nordiske spillere fokuserer alt for meget på den brede volumen, hvor Crayon satser mere i dybden.

Der er i forvejen 10 DLARs på det danske marked, men Crayons koncernchef forventer ikke, at softwarehuset får problemer med at opfylde DLAR kravene i Danmark, oplyser han overfor CRN.

Crayon omsatte for cirka 100 millioner kroner i 2005.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere