Selv om Dells indtog i kanalen af de færreste vil blive husket som en varm velkomst, støttede mere end 60 repræsentanter for Dell-partnere torsdag aften i sidste uge op om producentens partnerarrangement på restaurant Custom House i København
Det var det første arrangement af sin slags siden Dell lancerede sin kanalstrategi, og fremover er planen at holde det en gang i kvartalet.
Ifølge Dell er de værste børnesygdomme efterhånden ved at være overstået, som for eksempel overgangen fra en build-to-order-model.
»Det går hele tiden fremad. Den største udfordring har været de praktiske elementer, som for eksempel forhold omkring at have varer på lager,« lyder det fra Dells kanalchef Christian Borg Møhl.