Artikel top billede

2. maj skal være hjemmearbejdsdag

Hjemmearbejde er godt for produktivitet og miljø, mener initiativtagerne bag den første nationale hjemmearbejdsdag.

Den 2. maj afholdes den første såkaldte nationale hjemmearbejdsdag i Danmark. Det er et initiativ, som er startet af Videnskabsministeriet, Dansk Erhverv, Dansk Metal og flere virksomheder som Microsoft og Telenor. På dagen opfordres danske virksomheder til at lade deres medarbejdere arbejde hjemmefra.

En fjerdedel af den danske arbejdsstyrke udfører allerede i dag en del eller alt deres arbejde på hjemmekontoret. Ifølge undersøgelser kan hjemmearbejdsdage løfte produktiviteten. En anden fordel er, at man gavner klimaet ved at sænke CO2-udledningen, hvis man til daglig kører i bil på arbejde. Miljøorganisationen 10:10 deltager også i initiativet.

”Hos Dansk Erhverv opfordrer vi vores medlemmer til at deltage i Den Nationale Hjemmearbejdsdag, så længe det ikke går ud over den daglige drift i virksomheden. Det er dog vigtigt, at arbejdsgiveren er bevidst om sine rettigheder og pligter, når medarbejderen arbejder hjemme. Ligesom det er vigtigt at afstemme medarbejdernes, kundernes og virksomhedens behov for tilstedeværelse på en hensigtsmæssig måde,” siger Birgitte Meisner Nielsen, fagchef for HR og Ledelse hos Dansk Erhverv.

På hjemmesiden http://www.hjemmearbejdsdagen.dk kan man tilmelde sig som virksomhed eller medarbejder. Her er der også gode råd til distancearbejde.

Der er tidligere gennemført lignende national hjemmearbejdsdage i Schweiz og Belgien.

Her er et udpluk af de gode råd til hjemmearbejde fra hjemmesiden:

Til medarbejderen

- Forbered dig på at arbejde hjemme præcis på samme måde, som du forbereder din næste dag på kontoret. Tjek hvilke aftaler du har dagen inden, og læg de ting klar, du har brug for.

- Fortæl dit team og din chef, hvornår du arbejder hjemmefra. Skriv i din arbejdskalender, at du arbejder hjemmefra, så andre ikke booker fysiske møder den dag.

- Vær sikker på, at du har adgang hjemmefra til de arbejdsdokumenter du har brug for, eks. via VPN-opkobling til firmaets netværk og at du har internetforbindelse og mobiltelefon, så kollegaer, kunder og partnere kan komme i kontakt med dig.

- Definér, hvor meget du skal nå på en effektiv arbejdsdag derhjemme, lav en to-do-liste og vurder derefter, hvor meget du nåede og, hvor effektiv din dag var.

- Sørg for, at du har et rum eller afsnit af dit hjem, hvorfra du kan arbejde uforstyrret. Hvis du har børn eller familie derhjemme, skal de vide at du arbejder.

- Præcis som på kontoret bør du give dig selv små pauser og en frokostpause. Husk at bevæge dig og gå gerne en tur i den friske luft.

Til lederen

- Hav det teknisk udstyr i orden. Medarbejderne skal have internetforbindelse, mobiltelefon og VPN-opkobling, så de kan arbejde og kommunikere som vanligt.

- Hold styr på, hvem der arbejder hjemmefra. Du skal have nok medarbejdere på kontoret til at klare de daglige gøremål.

- Kommunikér klart til dine medarbejdere, at hjemmearbejde er et tilbud, som virksomheden bakker op omkring.

- Stil klare forventninger til medarbejderens opgaver og dine forventninger til medarbejderen.

- Arranger evt. et virtuelt møde eller konferencekald – det er en god måde at starte dagen på, og så kan alle få vænnet sig til den måde at kommunikere på.

- Del din oplevelser om hjemmearbejde, så resten af organisationen kan lære af dem.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere