Et slagsmål i piratmiljøet udspiller sig lige nu mellem to forskellige miljøer.
"Scenen" er et netværk af FTP-servere, som kommunikerer via IRC-netværk. Dette netværk har set sig gal på et bittorent-netværk.
»His Torrent site steals thousands after thousands of releases from the scene, and then he has the nerve to go and say to other P2P's STOP STEALING RELEASES FROM US?!??!? ILL BAN YO ASS!,« skrev en fra Scenen på et forum.
Anklagen går på, at personen henter spritnye, ulovlige filer fra Scenen og lægger dem ind på sit eget netværk.
Straffen blev, at den dobbelte pirat fik offentliggjort sit rigtige navn, bopæl, personlige email-adresser, IP-adresse og uddannelse. Derudover blev navne på venner og familie også sat frit frem til skue.
På det danske piratforum vækker striden både gru og forståelse.
»Egentlig kan man jo godt forstå dem. Ved at deres releases udbredes så fantastisk, som de gør, bliver de jo jagtet endnu mere af antipiratgrupperne, end hvis de kun delte scenen imellem,« skriver en bruger, der kalder sig Mugga.