Thorborg i frontalt angreb på Anders Fogh

Statsminister Anders Fogh Rasmussen garanterer fortsat statsstøtte til papiraviser. Netmedier må klare sig selv, fordi deres udgifter er langt mindre og kvaliteten ringere, mener statsministeren. Det har fået Martin Thorborg helt op i det allerrødeste felt.

Aviserne oplag styrtdykker og ikke en gang Cavlingvindende kvalitetsjournalistik ændrer nedturen. Det samme gør sig gældende over resten af verden.

På det seneste har der været debat om, om netmedier skal have del i de 1,5 milliarder kroner i statsstøtte som hvert år bliver givet til papiraviserne. Men statsminister Anders Fogh Rasmussen mener ikke netmedier skal have del i støtten, fordi papiraviserne leverer de fleste nyheder.

"De trykte medier er leverandør af nyheder til de elektroniske medier, og derfor ville det blive et kolossalt savn i hele mediebilledet, hvis de trykte medier bliver presset ud af de elektroniske medier," siger Anders Fogh Rasmussen i et interview med journalisterens fagblad Journalisten som Berlingske Tidende citerer.

Han mener også, at netmedier nyder godt af gratis distribution.

"Jeg tror faktisk, at de klarer sig fantastisk godt på nettet, hvor de nyder godt af en gratis distribution. I hvert fald i et vist omfang kan man sige, at de rent netbaserede tjenester ikke har voldsomme distributionsomkostninger i modsætning til de trykte medier," siger statsministeren.

De udtalelser har sendt Jubiis grundlægger Martin Thorborg op i det allerrødeste felt. I en podcast lægger han ikke fingrene i mellem. Martin Thorborg argumenter ikke for at netmedier skal have statsstøtte, han argumenter for at ingen medier skal have støtte.

"Vi har de aviser dér, de der papirdinosaurer, der render rundt og rydder regnskove og baldrer dieselolie af for at levere deres 1700-tals gutenberske produkter. Fint nok, de kan være hyggelige at læse engang i mellem. Det er lidt nostalgi over det. Men momsfritagelse er en flot støtte at give en type medie og ikke andre," starter han.

Til argumentet om, at det skulle være næsten gratis at være netmedie, har han følgende svada.

"Nej nu må jeg sgu falde død og besvimet om, gratis! Dengang vi havde Jubii, skulle vi bare for at hamle nogenlunde op med Berlingske Tidende have 175 mennesker, 300 servere, båndbredde så man tror det var løgn, og det største strømforbrug på Frederiksberg. Det kostede to cifrede millionbeløb, og havde vi skulle levere den samme kvalitet som Berlingske Tidende, skulle vi op at være mindst 250 mennesker. Jeg kan ikke se, hvordan det lige pludselig er blevet gratis," siger Martin Thorborg.

En af de aviser, der får del i statstøtten er Berlingske Tidende, der er ejet af det børsnoterede britiske selskab Mecom.

"Man tager altså et firma som Berlingske Tidende der er ejet af en 1000 procent kommerciel virksomhed, der burde leve på 1000 procent kommercielle vilkår. De går gud hjælpe mig ud med deres små fedtede børnehænder til statsministeren og beder om statsstøtte fordi de ikke kan få deres lousy forretninger til at løbe rundt. jamen for fanden, at have papirbårne medier har i mange år været en fordel, og alligevel har man ikke forstået at tjene en krone på det. Og nu skal alle vi andre rende rundt og betale via skatten, fordi de ikke kan finde ud af at drive en ordentlig forretning, nej nu har jeg aldrig kendt mage," siger en stærkt oprevet Martin Thorborg.

Overalt i verden er papirmedier truede af blandt andet gratis nyheder på nettet. Senest blev verdens mest berømmede avis New York Times reddet lige på stregen af en meksikansk rigmand.

Den amerikanske forfatter Seth Godin, der skriver bøger om forretning spørger på sin blog, hvad vil du savne, når aviserne er væk? Her efter svarer han selv, at han ikke vil savne sporten, vejret, anmeldelser, tegneseriestriben, annoncerne, lederen og læserbrevene.

"Det, der er tilbage er lokale nyheder, undersøgende journalistik og intelligent dækning af nationale nyheder. Det er måske to procent af en avis' udgifter," skriver han og fortsætter.

"Jeg er bekymret over kvaliteten af et demokrati, når regeringen og lokalstyret kan gøre hvad de vil uden intelligent mediedækning. Jeg er bekymret over magtmisbruget, når det eneste en korrupt politiker skal bekymre sig om er tv-nyhederne. Jeg er bekymret over kvaliteten af lovene, når der ikke er en passioneret og objektiv journalist til at forklare det. Men så ser jeg dybden i historier om, hvilke klæder der vil blive båret til præsident-indsættelsen eller historier om den nye hund i Det Hvide Hus, og så spekulerer jeg på, om aviser overhovedet er den mest effektive måde at sikre demokratiet," skriver Seth Godin.

Martin Thorborg slutter sin svada med at gå i infight med Anders Fogh Rasmussens argument, om at papiraviserne leverer bedre journalistik.

"Det er da klart, når regerningen pumper skattekroner ned i dinosaurerne, så de har råd til at have journalister siddende over det hele," slutter han.




IT-JOB

SporingsGruppen ApS

App-udvikler

Netcompany A/S

IT Consultant

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Business Analyst med flair for test
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere