Calamus afviser ægteskabelig kanalkonflikt

Brunvaredistributøren Calamus beklager, at en af virksomhedens salgschefer gennem sit ægteskab har tætte, personlige forbindelser til en forhandlerforretning. Men direktøren mener ikke, at der skulle være tale om en kanalkonflikt.

Onlineforhandleren Justbuyit i Vamdrup sælger på lige fod med diverse andre itforhandlere i branchen. Og dog: Flere distributører kan fortælle, at de har fået henvendelser fra forhandlere, der mener, at Justbuyit har nogle spetakulære priser fra tid til anden. Ligesom et par forhandlere har undret sig over Justbuyit's ejerforhold.

Onlineforhandleren er ejet af Pia Fosnæs. Hun er gift med Jeppe Fosnæs, salgschef hos DTK Audio Produkter, der er et datterselskab til brunvaredistributøren Calamus.

Den administrerende direktør hos Calamus, Hugo Sørensen beklager sammenfaldet af interesser.

»Vi kan jo ikke bestemme, hvad en medarbejders kone laver. Men det er ikke ham, der driver forretningen og der er vandtætte skod mellem ham og Justbuyit,« fastholder Hugo Sørensen.

Ifølge direktøren bliver alle ordrer fra DTK Audio godkendt hos Calamus, og derfor vil distributøren aldrig komme til at stå i en situation, hvor en salgschef kan favorisere en forhandler fremfor de andre.

»Jeg vil sige, at det ikke altid er lige heldigt, fordi der er nogen, der kan få en fornemmelse af, at Justbuyit bliver forfordelt, når der kommer nye produkter ind og får mere fordelagtige priser, men det har vi 100 procent styr på. Vi vil ikke have, at der er nogen tvivl. Tværtimod, så der er faktisk nogen betingelser for Justbuyit, som ikke er lige så gode, som for andre forhandlere,« siger Hugo Sørensen.

Faktisk mener direktøren ikke, at han nogensinde har oplevet, at Justbuyit har været billigst på nettet.

Denne artikel stammer fra den trykte udgave af CRN, der udkom i dag.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere