Götzsche: Fyringer gør Scribona effektiv

Direktør Lars Götzsche vil hente rationaliseringsgevinster i kriseramte Scribona Danmark nu. Lageret i Århus skal nedlægges og funktionen outsources. Medarbejderstaben reduceres fra 90 til 60. Samtidig styrkes salg og marketing.

»Jeg har haft et helt overordnet mål om at gøre organisationen så effektiv som muligt. Når du taber penge, er det vigtigt, at du er offensiv. Vi har derfor valgt at tage nogle rationaliseringsgevinster. Det betyder, at vi nu kan komme ned på en omkostningstørrelse, der gør, at vi kan tjene penge,« siger Lars Götzsche der direktør for Scribona Danmark.

Konkret nedlægger Scribona lageret i Århus, som dels outsources til Schenker i København og flyttes til centrallageret i Stockholm. Lejemålet i Århus er ikke opsagt endnu, men bliver det så snart forhandlinger med medarbejderne er slut.

Udover nedlæggelsen af lageret i Århus centraliseres flere backofficefunktioner i Stockholm. Tilbage i København bliver salg, marketing og visse controlingfunktioner.

»Vi fortsætter uændret ud mod markedet. Vi opgraderer endda visse områder salgsmæssigt. Så det her er ikke et udtryk for passivitet. Vi styrker salg og marketing. For kampen handler om at være synlige på markedet,« siger Lars Götzsche.

Hvornår og hvordan de omkring 30 medarbejdere kommer til at forlade Scribona kommer an på de forhandlinger Lars Götsche i dag har indledt med medarbejderrepræsentanterne.

»Men jeg satser på, at det sker så hurtigt som muligt. Vi har aftalt med medarbejderrepræsentanterne, at medarbejdere får hjælp til genplacering. Det ligger os meget på sinde at hjælpe med det,« siger Götzsche.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere