Fremgangen for Data Respons er til at få øje på.
Virksomheden har afsluttet fjerde kvartal af 2007 med et resultat før skat på 19,3 millioner norske kroner mod 10,2 millioner norske kroner i Q4 2006. Det er virksomhedens bedste resultat nogensinde.
Det skriver Electronic-Supply.dk.
Alene i Danmark formåede Data Respons ifølge CEO Kenneth Ragnvaldsen at seksdoble sit resultat. Virksomheden angiver dog ingen eksakte tal for det danske marked.
Efter Data Respons købte den danske it-virksomhed Embedit forrige år, er omsætningstallene og resultaterne kun gået en vej - opad. Embedit udvikler indlejrede hardware til større danske industrivirksomheder som Grundfos, GN Resound, Novo og Danfoss.