Direktør køber Mondo tilbage

Konkursboet efter franske Integra slår en streg over en gæld på 29 millioner kroner. Det betyder, at den danske ledelse kan overtage hosting- og udviklingsvirksomheden Mondo.

Mondos danske ledelse med Anders Christian Andersen i spidsen har købt selskabet fri af sin franske ejer, der for et ukendt beløb i euro slår en streg over et tilgodehavende på 29 millioner kroner, skriver avisen Computerworld.

- Det er en fuldstændig reel handel uden bindinger. Vi har sendt en sum penge til den franske kurator og til gengæld har vores tidligere ejer, Integra, givet afkald de 29 millioner kroner, vi skyldte, siger administrerende direktør i Mondo, Anders Christian Andersen.

Integra gik konkurs i august, og den danske ledelse meddelte dengang, at man ikke var i stand til at betale gælden til moderselskabet.

Dermed kunne konkursboet efter Integra enten acceptere Mondos tilbud om at købe selskabet ud af Integra eller forsøge at inddrive de 29 millioner kroner ad rettens vej.

Opkøb på vej

Ifølge Anders Christian Andersen var den franske kurator klar over, at man ikke ville få noget ud af at erklære de danske selskab insolvent, og derfor accepterede kurator købstilbuddet fra den danske ledelse.

- Jeg vil ikke oplyse, hvor meget vi i ledelsen har betalt for igen at få Mondo på danske hænder, men det er ikke en uforskammet lav pris, siger Anders Christian Andersen.

Han har indskudt langt den største del af købssummen og har dermed fået bestemmende kontrol over det danske selskab. En position han i første omgang vil bruge til at sikre selskabet en vækst allerede i det kommende halve år.

- Vi har ikke mulighed for at vokse organisk, for det er min fornemmelse, at kunderne er meget loyale overfor deres leverandører. Derfor vil vi forsøge os med opkøb af selskaber, der i forvejen har overskud. For vi skal vokse, siger Anders Christian Andersen.

Overtager hostingcenter

Mondo kom ud af regnskabsåret 2001 med et underskud på 11,2 millioner kroner, selv om moderselskabet skød 47 millioner kroner ind for at sikre den fortsatte drift.

- Størstedelen af det underskud skyldes udgifter for omkring 20 millioner kroner til etableringen af et komplet hosting-center. Nu ejer vi det fuldt ud, og vi har overtaget alle forpligtelserne overfor kunderne fra Integra. Det eneste, vi mangler, er lidt flere kunder, lyder vurderingen fra Anders Christian Andersen.

Han var som medejer i 1999 med til at sælge Mondo til Integra for aktier, der dengang havde en værdi af 55 millioner kroner. Dele af den økonomiske gevinst sætter han sammen med den øvrige ledelsesgruppe ind på at få Mondo tilbage på danske hænder.

Integra blev selv købt amerikanske Genuity, hvis navn Mondo også har benyttet herhjemme.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere