Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Halleluja for et fabelagtigt vejr vi har fået her på kanten mellem september og oktober.
Når I læser dette er vi på vej til, og jeg citerer, “vietnamesiske retter og et blandingsmisbrug af alkohol” hos en god ven, S, og hans hustru. På Vestegnen.
Det kan ikke gå galt. Tænk, at vi sandsynligvis kan sidde udenfor og se de vidunderlige “silver linings” og “industrial sunsets”, vi bliver forkælede med næsten dagligt. Misund mig! Og drik ikke færre genstande end jeg kunne finde på.
Vi skal tale om en vidunderkur for ølglas, en MASSE AI-ting, en læser, der (på min opfordring) gjorde noget, jeg ikke ville gøre, et fun fact, der går i dybden, og endelig et højst upassende, men meget langt, PS, der handler om Tings Tyranni og eksploderende træer. Let’s go..
Lex og Det Fortryllede Opvaskemiddel
Min gode ven Lex, der desværre er død for tiden, havde et fantastisk trick: Han havde fundet et specielt opvaskemiddel, som han købte i den hollandske udgave af Metro-supermarkedet, der var velegnet til at vaske ølglas med.
Opvaskemiddel vil normalt efterlade en hinde på glasset, der hæmmer dannelsen af skum. Derfor spuler man glassene ude på barerne.
Jeg fik en flaske af ham dengang i 2004, og jeg brugte den meget forsigtigt, dråbe for dråbe, i årene der fulgte.
Du kan også lytte til Mogens Nørgaard læse dagens klumme op herunder. Eller ved at finde den i RSS til din podcast-app eller på Spotify.
Men til sidst løb jeg tør, og jeg kunne ikke finde den igen. Jeg kontaktede det daværende Metro ude i Glostrup og argumenterede for, at de skulle forhandle det til glæde for danske ølentusiaster, men det gad de ikke.
Jeg kom i tanke om dette, da vi besøgte Refsvindinge Bryggeri, og nævnte det for deres gode mand Lars, som var meget interesseret.
Jeg spurgte Lex’ enke, men hun kunne ikke hjælpe.
Så brugte jeg den nye, stærkt forbedret søgefunktion i iOS 18, og fandt et billede af flasken fra dengang, og så var det bare at bruge Googleappen til at finde noget tilsvarende, og vupti!
Mine damer og herrer, tillad mig at præsentere (med fed, understregning og på skrå):
Bierglezen reiniger
Forslag til, hvad vi kollektivt gør for at få dette produkt gjort tilgængeligt for alle læserne, modtages med glæde på mogensxy@gmail.com!
AI, Ai, ai
Der er mange ting at tale om denne skønne fredag. Jeg har nummereret dem for jer:
0: Først lige et lille heads-up: Den seneste model fra OpenAI, der hedder O1-preview, har officielt bestået Mensas eksamen. Temmeligt imponerende, må man sige.
1: Fatim og baoulé
Min kollega Fatim er fra Elfenbenskysten og taler ud over dansk, engelsk og selvfølgelig fransk, også et lokalt stammesprog, baoulé, der ikke har noget skriftsprog.
Det viser sig, at ChatGPT faktisk kender dette sprog, og kan skrive det, så det giver mening for hende.
Jeg prøvede det for sjov under en demo for hende, og hun skrev det straks til hendes mor, der stadig bor i Elfenbenskysten, og hun var SÅ begejstret.
Pludselig havde de et skriftsprog. Temmeligt imponerende. Lidt vildt. The Babblefish fra Hitchhiker’s Guide er ved at være virkelighed.
2: Den personlige computer, den personlige AI
Der var mange helt op i 1970’erne og 1980’erne, der mente, at computere skulle være store, centrale tingester, som pøbelen allernådigst kunne få lov til at anvende i begrænset omfang under passende opsyn fra eliten.
Fremkomsten af de personlige computere blev der gjort meget grin med.
Kenneth, der var chef for Digital Equipment Corporation, den næststørste computerbiks i Verden, sagde de berømte, sidste ord: “Ingen gider da at have en computer under skrivebordet."
En sådan demokratisering var jo ikke meningen. Og resten er historie.
Fremkomsten af den personlige AI, det vil sige ChatGPT, der tilmed blev tilgængelig instantant og globalt for alle mennesker på kloden, var et tilsvarende chok for eliten, der som politikere, tænkere og forskere havde set en fremtid, hvor store centrale maskiner.
Og resten er historie. Og derfor kan jeg med sindsro sige:
3: Alle bøger om kunstig intelligens er forældede
Jeg fik en gave af min ven Kim Poulsen i form af en bog om kunstig intelligens.
Den hedder The Age of AI, og er et par år gammel. Forfatterne inkluderede selveste Henry Kissinger og Eric Schmidt.
Det pudsige er, at de taler meget om alle de ting, kunstig intelligens vil betyde med hensyn til jobs, der forsvinder og alt muligt andet.
For da de skrev bogen, kunne ingen forudse, at det egentlige gennembrud ville komme med et chat interface, der på et sekund bragte AI ud til samtlige mennesker på kloden.
Eliten - det vil sige forskere og andre, der havde kodet og på avanceret vis anvendt kunstig intelligens i årtier - måtte pludselig se sig slået af en meget demokratiserende form for kunstig intelligens, der gjorde de store masser i stand til at bruge det til deres fordel, i stedet for at det kun var eliten, der havde adgang til den.
Jeg tror, at det har været et kæmpe chok for systemet, og eliten er ikke helt kommet sig endnu.
Eliten udtrykker stor bekymring over, hvad der mon vil ske, når helt almindelige mennesker pludselig har adgang til kunstig intelligens 
.
Alle bøger om kunstig intelligens fra før ChatGPT er derfor stort set ubrugelige. Ærgerligt Ærgerligt.
4: De store slår de små
Man havde meget store forventninger til små sprogmodeller, eller rettere sagt: specialiserede modeller.
Det bedste eksempel er et gigantisk projekt, som blev udført af selveste Bloomberg.
De har om nogen enorme mængder af data på deres område, som er finansielle transaktioner og deslige.
Efter at have brugt flere penge end Gud, og gjort alt det rigtige, stod de med en relativ lille model, der var højt specialiseret, og trænet intensivt på deres enestående samling af data.
Men som John Mogensen synger i sangen Erik Oluf Andersen, så var der blot et lille men: Den nuværende model fra OpenAI, GPT4o, var bedre på alle måder.
Her kommer et citat fra Ethan Mollick fra hans One More Thing-substack:
“Bloomberg skabte BloombergGPT for at udnytte sine enorme finansielle dataressourcer og potentielt opnå en fordel inden for finansiel analyse og prognoser.
Dette var en specialiseret AI, hvis datasæt omfattede store mængder af Bloombergs højkvalitetsdata, og som blev trænet med 200 ZetaFLOPs (det vil sige 2 x 10^23) regnekraft. Den var ret god til ting som at vurdere stemningen i finansielle dokumenter... men den blev generelt overgået af GPT-4, som slet ikke var trænet til finans.
GPT-4 var simpelthen en større model (estimeret til at være 100 gange større, 20 YottaFLOPs, omkring 2 x 10^25) og er derfor generelt bedre end små modeller til alting.”
Det sidste har været en stor overraskelse, og alle investorer er i fuld gang med at trække deres penge ud af de flere tusinde projekter, der var sat i gang over i Silicon Valley.
Endnu en grund til, at vi ikke skal begynde at lave en dansk sprogmodel. Men det vil vi jo nok gøre alligevel.
Der dukker nok en amerikaner op, som endnu en fremmed Messias og roser os danskere skamløst for vores enestående samfund, vores store klogskab og måske endda vores evne til at tænke SÅ fremsynet, at vi har inviteret netop ham...indtil vi giver ham en helvedes masse penge og lader ham forsøge at lave en dansk sprogmodel .
Noget jeg ikke ville gøre
Sidste uges klumme sluttede med, at jeg opfordrede folk til at gøre noget, som jeg ikke selv vil gøre.
Hermed den første mail jeg modtog:
“Nu gør jeg noget, som du aldrig ville gøre: Nemlig at skrive til Mogens Nørgaard!
Undskyld! Den var bare for fristende… 😊”.
Fun Fact: Grav træerne ned!
Verden er et vidunderligt sted. Sidste nyt: Grav træerne ned, for så låser man CO2 i mange år dernede. Den havde jeg ikke set komme…Læs det hele her.
Det var det! Nu kan I slappe af og nyde det hele, og det er bare at læne sig tilbage i stolen & solen og nyde endnu en god øl. Skulle denne aktivitet resultere i nogle tanker, så send dem til mig på MogensXY@gmail.com. Jeg er klar. Men først i morgen.
PS: Tings Tyranni
Jeg lavede engang et oplæg til en spændingsroman for en ven. Idéen var, at beboerne i København skulle skræmmes så meget, at de ikke turde gå udenfor en dør.
Første trin i planen var eksploderende cykler.
En cykel er jo ret beset en samling af potentielle rørbomber, det vil sige hule jernrør. Så et par politikere, nogle tilfældige borgere plus nogle brugere af bycyklen, som fandtes dengang, røg i luften i første fase.
Næste fase var eksploderende fortovsfliser. Et TDC-telt sat op - med en bunke grus udenfor - får jo ikke folk til at studse, og man kan så i ro og mag fjerne en flise, anbringe 500g plastisk sprængstof, og lægge flisen tilbage på plads.
Fase tre var sprængninger fra de store, lodrette, hule jernrør, der findes overalt i gadebilledet: Trafiklys, skilte og meget andet.
Nogle af disse sprængladninger var anbragt ved sving i trafiklys, andre på tilfældige steder, hvor folk passerer et skilt. Ofte i knæhøjde.
Fjerde fase var eksploderende træer, det vil sige at man havde boret et hul ind i et træ, for eksempel nede ved søerne, anbragt en retningsbestemt ladning, og dækket hullet pænt til, så man ikke kunne se, at der var pillet ved træet. I barnevognshøjde.
Min ven, forfatteren, brugte fase et, men turde ganske simpelt ikke bruge resten af faserne, da han var bange for, hvad der kunne ske, hvis nogen blev inspireret af ideerne.
Nu står vi så i en interessant situation, hvor personsøgere, walkie-talkies, fingeraftrykscannere, solpaneler, køkkenmaskiner, smart watches - og sikkert mange andre ting - pludselig kan ryge i luften. Det er præcisions-bombardementer på et helt nyt plan.
Som en radiovært sagde forleden: Hvis man vil af med mig, så skal man jo bare anbringe en sprængladning i den mikrofon, som jeg taler ind i .
Det er en ny tid, og den kan, og det indrømmer jeg blankt, forekomme svært skræmmende.
Men jeg vil også sige, at hvis man under sin værnepligt eller senere har stiftet bekendtskab med begrebet kamp i bebygget område, så er man vant til, at alle ting kan være farlige, og så må man jo tage sine forholdsregler.
Alt dette for at sige: Jeg vil tro, at vi er på vej ind i en tid, hvor sikkerhed for alvor skal bygges ind i produkter og hvor vores muligheder for at tjekke produkter skal øges.
Amerikanerne har jo for eksempel tænkt sig at forbyde alle kinesiske biler, fordi en meget langvarig og meget omhyggelig undersøgelse af softwaren i de kinesiske biler – inklusive dem, der er produceret på licens uden for Kina – har vist, at bilerne sandsynligvis kan fjernstyres fra et centralt sted i Kina.
Ja, det er ved den søde grød nye tider. Stay tuned.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.