Det kan være svært at skille sig ud her i verden. At zigge, når de andre zagger.
Det gør sig særligt gældende, når det gælder biler.
Ganske vist ligger der en god portion drømme og frihed i automobilisme – men når der skal lægges flere hundrede tusinde stakater plejer fornuften eller bankrådgiveren at sætte en stopper for de største udskejelser.
Resultatet plejer at være en snusfornuftigt minibil eller en større familievenlig elbil à la Skoda Enyaq eller allestedsværende Tesla Model Y.
Det afholder dog ikke kinesiske Polestar fra at forsøge at gøre tingene anderledes. Og det er lykkedes til fulde med den smukke Polestar 4.
Rager ud
Det er ikke helt til at blive klog på, hvad Polestar 4 egentlig er. Er det en coupé, en hatchback, en sedan eller en SUV?
Svaret er nok bare lidt af det hele.
Det underbygges af bilens dimensioner, som placerer sig halvvejs mellem SUV-coupéen Tesla Model Y og den store flade flyder i form af Tesla Model S.
Polestar rager dog yderlige ud i forhold til begge ovenstående ved at være en snas over to meter bred.
Det er bredere end den sidste ministerbil, som jeg har prøvet og begynder at være der, hvor dine evner til at manøvre ind og ud af P-båse kan blive udfordret.
Bilen er ellers 4,84 meter er den lang og 1,54 meter høj, hvilket sammen med de stramme skandinavisk-prægede designfolder,gør Polestar 4 til en yderst velproportioneret sag.
De velvoksne mål kommer også de ombordværende til gode med rigelig plads til selskabets ben, albuer og frisurer.
Polestar vil dog som bekendt gøre sig anderledes bemærket, hvilket selskabet gør ved helt at skrotte bagruden. Det er et tiltag, som kan virke cirka lige så upraktisk og småexcentrisk som at skifte brillerne ud med en monokel.
Fra anden siderække er det heldigvis ikke klaustrofobisk at være, da den manglende bagrude kompenseres af et gigantisk panorama-glastag, der giver lys og himmeludsigt.
Under den vinduesfri bagklap finder man et rummeligt og ganske praktisk bagagerum på 526 liter.
Oppe foran er en lille brevsprække af en frunk, som giver plads til ens ladekabler og ikke meget mere. Under denne finder man en krog, der kan slæbe på op til to tons – så eventuel båd, campingvogn eller hest skal nok komme med på tur.
Omgivet af lækkerier
Polestar 4 debuterer til priser fra 475.000 kroner (i 2025 priser). Dagens veludstyrede variant med to motorer og de fleste udstyrspakker krydset af løber op i 628.000 kroner.
Det er ganske vist mange penge, men når man mindes om, hvor meget bil, der leveres for pengene, bliver man alligevel imponeret.
Faktisk bliver man decideret forbløffet over, hvor lækker og raffineret en kabine man får for pengene.
Det overordnede indtryk er af elegant minimalisme, krydret med nydelige detaljer såsom rammeløse døre, særlige lys-stemning inspireret af solsystemets planeter og et yderst velspillende Harman Kardon lydanlæg.
Man sidder godt, og alt hvad der røres ved, er på niveau med det, der forventes i en teutonsk kvalitetsbil.
Når det kommer til elektronikken, tilbydes her en flot og hurtigt lystrende 15,4 tommer infotainment skærm, heads-up display og et digitalt instrumentbræt.
Bag dem er Googles Android Automotive styresystem, som giver en dyb integration af Googles tjenester såsom Maps-navigation, men samtidig gives der adgang til et stort katalog af tredjeparts-apps.
Med 2024-opdateringen har Polestar gjort det muligt at tilføje widgets og kvikadgang til udvalgte funktioner, hvilket gør det meget lettere at udnytte den store skærm.
De mange små svipsere
Polestar 4 har indtil videre næsten kun gjort sig selv positivt bemærket, men efter nogle dages pendlen og et par længere ture i bilen, kommer man ned på jorden igen.
Bilen plages nemlig af en række små irriterende software-fejl, som selskabet meget gerne må fikse med det vuns.
Det ene irritationsmoment er deciderede fejl. Her oplevede jeg omtrent halvdelen af tiden, at vognbane- og fartpiloten slet ikke kunne slås til uden at bilen på nogen måde kommunikerede, hvad strejken skyldes.
Dertil kommer en anden klasse af irritationer, som er resultat af Polestars tvivlsomme beslutninger.
Et sted denne opleves er i det digitale bakspejl, som dybest set er en lille skærm, der viser billeder fra et kamera monteret på bagklappen.
Selve udsynet er flot og er nemt at tyde under stort set alle forhold.
Problemet ligger dog i, at ens 3D-syn forsvinder igennem et kamera, og at enhver form for afstandsbedømmelse er udelukket.
Hvad der er endnu værre er, at visningen springer til siden, hver gang der blinkes. At udsynet springer midt i et vognbaneskift eller mens man forsøger at holde øje med cykler i indersporet, er ikke bare uheldig – det tangerer til det farlige.
Mindre genererende, men bare lidt skuffende, er selve assistentsystemernes funktion. De holder en generelt i flow og centreret på kørebanen, men bliver lidt nemmere forvirret end andre systemer, som jeg har prøvet.
Papirtiger
Polestar 4 er lidt af et bæst i den konfiguration, jeg prøver den i.
21” fælge, adaptiv undervogn og to el-kraftværker, der kan fordele 544 hestekræfter til alle fire hjul, lyder lovende. På papiret.
Sandheden er desværre, at Polestar 4 er lidt af en papirtiger, der ikke leverer så potent eller raffineret en køreoplevelse, som man kunne håbe på.
Dels er kraftoverførslen noget ujævn, så det er bliver svært at dosere de mange kræfter og de klumper, de leveres i. Nul til 100 klares dog alligevel på under fire sekunder, så det er noget af en raket, som man sidder i.
Selve affjedringen er sat så hårdt op, så den selv i den blødeste indstilling er rigelig fast. Her undrer det, at man ikke har skelet mere til opsætningen i søstermodellen Polestar 3, som er en del mere harmonisk sat op, uden at den bliver for blød eller krængende.
Man ender med et indtryk af en bil med et stort potentiale, men hvor de sidste finjusteringer mangler.
Polestar 4 ender derfor med mere at være mere oplagt til en tilværelse som langturs-cruiser, hvor den samtidig kan nyde godt af, at den gemmer på et stort 94 kWh batteri.
Bilens ekstra bredde koster dog lidt på rækkevidden, særligt på motorvejen, hvor forbruget ligger omkring de 220-230 Wh per kilometer ved 110 i timen. Det giver en reel rækkevidde på 415 kilometer ved de 10-15 grader.
Det svarer altså til nogenlunde samme rækkevidde som en BMW i5 til trods for, at Polestar 4 har 10 kWh mere batteri i tanken.
Lynopladning kan klares på en god halv time, så selv længere ture behøver man ikke at frygte her.
En anderledes oplevelse
Polestar 4 er noget for sig. Ved første møde er det meget let at forelske sig i de elegante linjer og den kompromisløshed, som designet er et udtryk for.
Og derefter bliver man bliver videre forført, når man sætter sig til rette i kabinen, hvor alt oser af kvalitet.
Om det helt er nok til at lære at leve med særhederne, såsom det digitale bakspejl og en noget software, som ikke helt virker færdigbagt, må man selv afgøre.
Derfor bliver jeg mest draget af Polestar i bilens billigste version, som med sin mere beskedne fælge og motorisering forhåbentlig kun er en software-opdatering fra at blive noget af et designer-kup i prisklassen.