Overskud i Multimedia World

Computer- og IT-forhandleren Multimedia World i København leverer overskud - trods det det vanskelige marked for denne type forretninger. Seneste regnskabsår sluttede med et plus før skat på 3,5 millioner kroner ud af en omsætning på 62 millioner kroner, oplyses det.

»Medvirkende til vores succes er de værdier, jeg har med mig fra min pakistanske baggrund. Det drejer sig især om sparsommelighed og commitment. Det er min erfaring, at nydanskere er parat til at arbejde hårdt og længe,« siger direktør Sagib Hussein, som sammen med Asif Mahmood ejer Multimedia World.

Multimedia World - der findes på IT-boulevarden Falkoner Allé på Frederiksberg - har eksisteret i snart 10 år og har i dag 23 ansatte. Forretningen står for to procent af pc-salget til det private marked via butik og netshop - blandt andet ved salg af forhandlerens egen MPC-computer. Desuden leverer Multimedia World nøglefærdige IT-løsninger til erhvervslivet.

Før opstarten af egen virksomhed havde Sagib Hussain som ansat i andre pc-forretninger gjort sig nogle erfaringer. Lagerstyring er en af forudsætningerne for at få overskud.

»Det er vigtigt at have styr på hvilke leverandører, der har leveret hvilke komponenter. I en af de butikker, jeg tidligere var ansat i, havde de ikke overblik over, hvilke leverandører der havde leveret hvilke varer. Når kunderne kom med en reklamation, tog vi blot de defekte dele ind og lagde dem på hylden. Udviklingen går hurtigt i IT-branchen. Når defekte varer ikke bliver sendt tilbage til leverandørerne, så mister de meget hurtigt deres værdi. Det er uhyggelig dyrt i længden,« forklarer Sagib Hussain.

En anden forudsætning for at få succes er ifølge medstifteren evnen til at etablere et godt tillidsfuldt forhold til engros-leverandørerne.

»Multimedia World har altid betalt leverandørerne til tiden. En gang hjalp vi en leverandør med at hente pengene hjem fra en dækningsløs check, som en anden forhandler, vi samarbejdede med, havde brugt til betaling. Fordi vi gik ind og tog ansvar, selv om det ikke var vores problem, har vi fået så gode kreditter, at vi ikke behøver at trække på kassekreditten. Vi kan nå at sælge varerne, før leverandørerne skal betales,« siger Sagib Hussain.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere