Mens store dele af Danmark drager på efterårsferie i næste uge, så har Microsoft lagt i kakkelovnen til en større arbejdsindsats.
Noget, der ligner den største serviceopdatering, kan være på trapperne på tirsdag. Også kaldet "patch-tuesday".
Der skulle være tale om rettelser og opdateringer af Windows, Internet Explorer, Office, SQL Server og udvikler-redskaber. Blandt andet også en opdatering af den aktuelle Windows 7-version.
I alt strækker opdateringerne sig over 13 elementer. Otte af dem har fået det alvorlige mærkat "critical". De opdateringer, som de fleste venter på, skulle være rettelser til SQL Server, Visual Studio og Internet Explorer.
Læs mere hos Microsoft.