Ahead-stifter skyder millionbeløb i softwarehus

Rasmus Aaen Madsen bruger dele af sit aktieafkast fra salget af Ahead på at investere i virksomheden content management-selskabet Composite. Målet er at fordoble antallet af ansatte til 18 i løbet af et år.

Rasmus Aaen Madsen, medstifter af webbureauet og konsulentfirmaet Ahead, har investeret et encifret millionbeløb i softwarevirksomheden Composite Netsystems. Han har pengene fra salget af en del af de aktier, som han fik, da franske Valtech købte Ahead.

Pengene skal ifølge investoren, der nu har titel af bestyrelsesformand, bruges på at forstærke salgssiden hos softwarehuset, der lever af at udvikle systemer til styring af indhold på internettet, også kaldet content management.

- Det har været vigtigt for mig, at Composite har en gennemprøvet forretningsplan og har vist, at selskabet kan tjene penge. Jeg er ikke trådt til med venturekapital, for jeg mener ikke, der er tale om en ventureforretning. Derimod om en virksomhed, der har succes, men brug for yderligere kapital for virkelig at skille sig ud, siger Rasmus Aaen Madsen.

Bureaudel skåret væk

Han ønsker ikke at specificere, hvor meget han har sluppet for at få posten for enden af bestyrelsesbordet, udover at der er tale om et encifret millionbeløb.

- Jeg har forpligtet mig til at træde til med kapital af to omgange, og det, mener jeg, er en fornuftig løsning. Jeg har før været i virksomheder, der pludselig fik et stort beløb ind på kontoen, og det er min erfaring, at virksomheder har bedst af, at sådanne beløb kommer af flere omgange, forklarer Rasmus Aaen Madsen.

Composite bokser med konkurrenterne Synkron, Web500 og til dels Tangora om markedet for content management løsninger i prisklassen fra 300.000 op til flere millioner kroner.

Indtil i sommer hed Composite Limelight Interactive, men nu er konsulentforretningen skåret væk og fokus rettet på salget af systemer.

Virksomheden havde en bruttofortjeneste i seneste regnskabsår på 3,9 millioner kroner, hvilket resulterede i et overskud på 341.000 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere